Pressemeddelelse -

Danmarks bedste fodboldklubber skal dyste i esport: Byd velkommen til eSuperliga

Dreamhack og Superligaen går nu sammen om at lave Danmarks første eSuperliga, der skydes i gang allerede i efteråret. Her kridter streamingtjenesten Dplay og Canal 9 banen op til den nye liga, hvor Superliga-klubberne stiller med deres eget professionelle FIFA-hold. Alle kæmper om sejren og den største præmiepulje nogensinde i en dansk FIFA turnering.

Fra 5. november og 7 uger frem kæmpes der for første gang nogensinde om sejren i Danmarks nye eSuperliga. Der dystes i EA SPORTS FIFA 19 og turneringen er en del af The Official League Qualifying events i EA SPORTS FIFA 19 Global Series, og klubberne vil være de samme, som man kender fra Superligaen. Præmiepuljen, som fordeles mellem de otte klubber, der klarer sig bedst, er på hele 365.000 kr., hvilket gør det til den turnering i Danmark, der har den største præmiepulje nogensinde i en dansk FIFA-turnering.

- Vi er enormt stolte over endelig at kunne løfte sløret for eSuperliga. Flere af Superliga-klubberne har været i gang med esport et stykke tid, mens det for andre er ret nyt. Derfor er vi meget glade for samarbejdet med Dreamhack, der har mange års international erfaring med afvikling af den her type turneringer. Vi ser frem til at levere et esport-produkt af høj kvalitet, som kan matche det, der leveres på grønsværen, udtaler direktør for Superligaen A/S, Claus Thomsen.

Da slutspillet stadig var i fuld gang, da den nye eSuperliga blev præsenteret for klubberne, var det umuligt at forudse, hvilke hold der ville rykke ud af Superligaen. Derfor får de eksisterende Superliga-klubber selskab af FC Helsingør, Lyngby BK og Silkeborg IF fra Danmarks næstbedste række.

Mange af verdens bedste FIFA-spillere er danske, men samarbejdet med Superligaen, klubberne og Discovery Networks Danmark er en forudsætning for, at eSuperliga i dag bliver en realitet, hvilket vi er meget stolte af og glade for. Med Superligaen og Discovery kommer vi sammen til at skabe et produkt på et hidtil uset niveau, siger Marcus Lindmark, President & CEO i Dreamhack.

Dplay bliver hjemmebanen på streaming

Den nye eSuperliga får hjemmebane på streamingplatformen Dplay, mens nogle af turneringens største kampe også vises på Canal 9, der fra uge 45 blænder op for den nye turnering. Vært på programmet bliver den tidligere P3-vært Signe Amtoft, der får følgeskab af Jesper Simo, som kommer til at kommentere kampene. Jesper Simo er allerede et kendt ansigt fra Eurosports dækning af Superligaen og Premier League og er selv en passioneret FIFA-spiller. I det livetransmitterede program, der sendes to gange om ugen vil seerne kunne følge det første nervepirrende opgør mod sejren i eSuperliga 2018.

Dette produkt er skræddersyet til os, og ved at bruge vores streamingplatform Dplay som affyringsrampe for den nye eSuperliga, skaber vi et solidt fundament for turneringen, da vi her har rigtig godt fat i den unge generation, som vi ved, bliver nogle af kerneseerne. Derudover har vi besluttet også at vise udvalgte kampe på Canal 9, som har et solidt tag i den bredere målgruppe, der har interesse for fodbold, og som forhåbentlig også vil tage denne nye gren af sporten til sig, siger Anders Antonsen, Nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark og fortsætter:

- Det er et ambitiøst projekt, som forhåbentlig kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne. Via vores platforme sikrer vi, at det når helt ud i klubberne og til de mange fans, som FIFA allerede har i dag, samtidig med at vi forhåbentlig opbygger en endnu større fanskare for esport og FIFA herhjemme, i kraft af vi nu giver sporten et solidt udstillingsvindue.

Hvert hold vil bestå af minimum to spillere og en træner. Heraf skal den ene spiller være på en professionel kontrakt i den pågældende klub. Både Superligaens og EAs regler foreskriver desuden, at spillerne skal være fyldt 16 år, inden turneringen starter den 5. november 2018. eSuperligaen er en Official League Qualifier til FIFA eWorld Cup.

eSuperligaen er blevet en realitet efter et tæt samarbejde mellem Dreamhack, Superligaen og Discovery Networks Danmark. 

For mere information, kontakt venligst:

Claus Thomsen, Direktør i Superligaen A/S: 2068 3055

Per Sjölin, Presse officer, Dreamhack: per.sjolin@dreamhack.com/ Phone: +46 730 25 31 99

Lena Bøgild, Pressechef, Discovery Networks Danmark: lena_boegild@discovery.com / 20 43 29 19

Emner

  • Sport

Kategorier

  • esuperliga
  • canal9
  • dplay

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kontakt

Relateret materiale

  • Høje forventninger fra eksperterne: eSuperligaen bliver nervepirrende

    Danmark er i den absolutte verdenstop når det kommer til FIFA, og derfor er niveauet også tårnhøjt, når første runde af eSuperligaen fløjtes i gang mandag den 5. november. Her skal ligaens vel nok største stjerne, August ”Agge” Rosenmeier fra FC København, i aktion fra start. Men man kan også følge andre spændende opgør med blandt andre Brøndby, Vejle og Randers FC på DPlay og Canal 9 fra kl. 17.

  • Største FIFA-event nogensinde på dansk jord: eSuperliga Playoffs spilles i Forum

    Den første sæson af eSuperligaen, har indtil videre været en stor succes. Befolkningen har taget den nye turnering til sig i en sådan grad, at finalestævnet nu rykkes til Forum i København, der kommer til at danne rammerne om et af de største FIFA-events nogensinde. Her skal der 17. december findes den første vinder af eSuperligaen ved et storslået finaleshow, der også vises på Dplay og Canal 9.

  • Peter Falktoft bliver vært for eSuperliga-finaleshow i Forum

    Når playoffs i eSuperligaen på mandag afvikles i Forum, bliver det et af de største FIFA-events nogensinde. Og Discovery Networks Danmark kan nu afsløre, at det bliver tv-værten Peter Falktoft, der fra hovedscenen skal føre publikum og seerne sikkert igennem det storslåede event. Finalen i eSuperliga kan følges på Canal 9 og Dplay fra kl. 15:00 til 23:00.

  • Vanvittig finale i Forum: Brøndby IF vinder eSuperligaen

    Brøndby IF kan som de første nogensinde kalde sig eSuperliga-mestre. Det står klart efter en hæsblæsende og tæt finale i Forum, hvor Vejle Boldklub måtte se sig slået af Frederik "Fredberg" Søndergård Fredberg og Daniel "Dingo" Klink Nørremark Kristensen fra Brøndby IF, til et af de største FIFA-events nogensinde. Dermed løber Brøndby IF med førstepræmien på 150.000 kr.

  • Mere dansk FIFA i international topklasse: eSuperligaen vender tilbage

    ​I december 2018 kunne Brøndby eSport tage titlen som de første vindere af eSuperligaen nogensinde. Nu vender Danmarks største FIFA-turnering tilbage til Dplay og Canal 9, når Discovery Networks Danmark, DreamHack og Divisionsforeningen den 26. februar lancerer 2. sæson af eSuperligaen.

  • FIFA i verdensklasse: eSuperliga Sæson 2 Finals bliver spillet i KB Hallen

    Efter sidste sæsons brag af et finaleevent i Forum er eSuperliga Sæson 2 Finals klar til at blive spillet foran tusindvis af tilskuere. Denne gang bliver det KB Hallen, der lægger gulv til det arrangementet onsdag den 17. april. Her vil Danmarks stærkeste FIFA-spillere dyste om at vinde 2. sæson af eSuperligaen og førstepræmien på 180.000 kroner. eSuperliga Finals kan også ses på dplay og Canal 9.

  • eSuperliga Update 3. og 4. runde

    Der er lagt op til en række spændende opgør, når eSuperligaen går ind i sin anden uge. Det er her, favoritterne skal holde deres momentum, og så skal dem, der kom knap så godt fra start til at komme i gang. De to kommende to runder ser ud til at blive lige så spændende, målrige og underholdende som de to første.

  • eSuperliga update 5. og 6. spillerunde

    Der er igen masser af spændende kampe på plakaten, når eSuperligaen blænder op for 5. og 6. spillerunde mandag og tirsdag i næste uge. Her kan vi blandt andet se frem til opgøret mellem ligaens to største forhåndsfavoritter, FC København og Brøndby. Samtidig bliver det interessant at se, om klubberne kan holde det tårnhøje niveau, de har lagt for dagen i de første fire spillerunder.

  • eSuperliga update 7. og 8. runde

    Den ene hæsblæsende runde afløser den anden i eSuperligaen. I den kommende uge er der igen formidable kampe på programmet, og man kan blandt andet glæde sig til opgørene mellem FC København og OB samt Brøndby og AGF. Sidstnævnte kunne godt gå hen og blive lidt af et målorige, vurderer eksperterne.

  • eSuperliga update 11., 12. og 13 runde

    Det store playoff-show i Forum nærmer sig med hastige skridt. Det betyder, at klubberne omkring ottendepladsen i ligaen skal til at stramme sig an, hvis de vil have en plads på den helt store scene mandag den 17. december.

  • eSuperliga update 9. og 10 runde

    Der venter endnu et par medrivende runder af eSuperligaen i den kommende uge. Her bliver det spændende at se, hvem der sikrer sig de point, som kan være afgørende i kampen om at komme i top-8, og en plads til den store Playoff i Forum den 17. december. Der er særligt lagt op til et par spændende opgør mellem Brøndby og Lyngby samt Randers og FC Midtjylland. De bør byde på masser af underholdning.

  • eSuperliga update: Playoffs

    eSuperligaens grundspil er overstået, og vi kan nu se frem til det, alle klubberne har kæmpet om: Det storslåede playoff-event i Forum mandag den 17. december. Grundspillet viste, at den danske FIFA-scene holder international topklasse, og spillerne har i den grad leveret spændende kampe, imponerende spil og tonsvis af scoringer af ypperste kaliber.