Pressemeddelelse -

Eaton 9130 UPS med 5 og 6 kVA reducerer den samlede ”total cost of ownership” for it-, proces- og infrastrukturoperatører.

Eaton® Corporation lancerer 7. juni 5 og 6 kVA i serien Eaton 9130 Tower UPS-nødstrømsanlæg (uninterruptible power supply). Det nye effektområde vil understøtte it-, proces- og infrastrukturoperatørers grønne initiativer og gøre dem i stand til at reducere de samlede totalomkostninger ved hjælp af et design med fokus på høj virkningsgrad.

Den forbedrede virkningsgrad i den nye Eaton 9130 5-6kVA UPS garanteres af en ny flertrins inverter, som muliggør en ydeevne på 95 % ved dobbelt konverterende online drift og 98 % i High Efficiency drift. "Virkningsgraden er altafgørende for vores kunder. Derfor har vi implementeret en ny flertrins inverter i denne 9130 model, hvilket muliggør en meget høj virkningsgrad under drift og reducerede totalomkostninger", fortæller Christophe Jammes, produktchef hos Eaton Power Quality, EMEA. "Den nye inverter gør, at ydeevnen forbedres fra 90 % til 95 % i forhold til tidligere produkter i effektområdet".

Udgangs effektfaktoren på 0,9 gør, at der kan trækkes en større effekt fra denne UPS i forhold til dens forgænger og andre UPS'er i denne klasse. Den høje effektfaktor gør, at 9130 modellen er i stand til at levere fuld effektkapacitet til moderne krævende it-udstyr. Driftstiden for 9130-modellen kan forlænges ved at tilslutte op til fire eksterne batterimoduler (EBM'er), så systemerne kan køre timevis. 9130-modellen anvender ligeledes den patenterede ABM®-teknologi til batteristyring, som forlænger batterilevetiden med op til 50 % ved hjælp af en intelligent opladningsmetode, og som giver 60 dages varsel ved ophør af batteriets levetid.

Brugerne kan nemt overvåge UPS-driften via et grafisk LCD-display og nyde godt af en lang række kommunikationsfunktioner: USB- og seriel port, stik til fjernafbryder, nødstop, relæudgang og valgfrit LAN-kort. UPS'en leveres også som standard med en Eaton softwareløsning til strømstyring, der omfatter den nye Intelligent Power Manager software til overvågning og styring af UPS'en, PDUer, servere med nedlukning m.m.

Yderligere oplysninger om Eaton 9130 og hele Eatons produktsortiment og tjenesteydelser kan findes på www.eaton.dk/powerquality.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • grønne initiativer
  • infrastrukturoperatørers
  • proces
  • it
  • understøtte
  • ups-nødstrømsanlæg

Kontakt

Jette Lehmann Grønberg

Pressekontakt Marketing Manager +45 3686 7910

Relateret materiale