Gå til indhold
Ny køkkenbutik er landet godt på ujævnt underlag

Pressemeddelelse -

Ny køkkenbutik er landet godt på ujævnt underlag


Efter få måneder i byen måtte Hanstholm Køkken som så mange andre forretningsdrivende se gågaden blive gravet op på den anden side af butiksruden. Alligevel er humøret højt hos den nye køkkenforhandler.

Et nordjysk snedkerkøkken er ikke sådan at vælte omkuld. Hanstholm Køkken står da også stadig stærkt på Slotsgade, selvom selve gaden nærmest ligger i ruiner.

– Det kommer til at tage et par år, før det hele er færdigt, så vi kan lige så godt vænne os til, at der bliver gravet og gjort ved uden for vores vinduer. Til gengæld ender det jo med at blive rigtig fedt, siger Ulla Rahbek, der er indretningskonsulent i Hanstholm Køkken Hillerød.

Booker på forhånd

Forretningen er selvfølgelig påvirket af, at mængden af forbipasserende er blevet kraftigt begrænset, men for netop en køkkenforhandler er vindueskiggere ikke altafgørende.

– Der er mange andre forretningsdrivende her i byen, som er mere påvirkede af det, end vi er. Det har vi selvfølgelig rigtig stor sympati for. Til vores fordel er køkkener jo ikke rigtig et impulskøb. Vi misser selvfølgelig nogle af dem, der ville komme bare for at lure lidt, men rigtig mange af vores kunder booker en tid, før de kommer forbi, siger Ulla Rahbek, der også kan fortælle, at økonomien faktisk ikke presser så meget på hos køkkenfolket.

– Selvom der er krise og inflation, er der faktisk mange, der fortsat prioriterer køkkenet. Selvfølgelig vil der være nogen, der hellere vil vente lidt med at investere så mange penge, som et nyt køkken koster, men vi oplever fortsat en ret stor interesse.

Bliver hængende lidt længere

Har man først booket tid til at komme og snakke nyt køkken, er det hverken, fordi et vejarbejde forhindrer aftalen eller får folk til at forlade matriklen hurtigere - tværtimod, fortæller Ulla Rahbek.

– Når folk først har fået kæmpet sig herind, bliver de fleste faktisk nok hængende lidt længere, nu hvor det ikke er helt så nemt at komme herfra igen, griner Ulla Rahbek. Hanstholm Køkken holdt åbningsfest i butikken i Hillerød 19. marts i år. Forretningen er med sine 206 kvadratmeter en af de største i køkkenkæden, der har 14 butikker på landsplan.

Related links

Emner

Kategorier


Hanstholm Køkken har mere end 50 års erfaring med at levere dansk snedkerhåndværk tilpasset unikke køkkener og produceret efter mål. Køkkenforhandleren har 14 butikker fordelt i landet, hvor kvalitet og det gode håndværk er sat i højsædet. Læs mere på www.hanstholm.com

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum