Pressemeddelelse -
Coolcation er også vintercamping – og her tegner det til rekord i 2026
Året 2026 tegner til at blive det hidtil største år for vintercamping i Norden hos en af de største nordiske campingkæder. Coolcation er kommet for at blive og er mere end bare en trend, forklarer livsstilsekspert.
De senere år er ferieformen coolcation, hvor man drager mod kølige himmelstrøg, når ferietiden indtræffer, blevet vældigt populær. Det ses også i campingens verden, hvor den nordiske kæde First Camp, der har mere end 70 campingpladser i Norden, i høj grad oplever den voksende interesse for camping i de kolde måneder.
Kædens vinteråbne destinationer i Danmark og Nordsverige har per medio januar 36 procent flere nætter booket i månederne januar, februar, marts end på samme tidspunkt sidste år.
– Vi har bestemt mærket coolcation-trenden de senere år, og lige nu ser 2026 ud til at sætte ny rekord i de kolde måneder. Det er ret fantastisk, at så mange har opdaget glæden ved at campere, også når temperaturerne er små, siger Kent Lodberg, der er head of marketing hos campingkæden First Camp, der ejer 14 campingpladser i Danmark og mere end 70 samlet set i hele Norden.
Mere end en trend
At vælge den kolde frem for den varme ferie handler om mere end bare temperaturpræferencer, forklarer livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg.
– Vi fandt for alvor ud af, hvad vores egen baghave har at byde på under covid-årene, hvor Danmark og Norden blev genopfundet. Her opstår coolcation – og det har bidt sig fast. Der er mange lag i det. Når vi vælger Norden i ferien, viser vi en vis klimamæssig ansvarlighed og søger ind i naturen og i autenticitet, siger Mads Alien-Søborg, der uddyber:
– Man vægter de værdier, der knytter sig til eget land og nabolande, hvor naturen spiller en stor rolle. Naturen er på mange måder blevet det rigtige at vælge frem for de store crowdede turistmagneter. Fænomenet overskrider faktisk det at være mode eller trend – der er værdier og ansvar i det, og det er formentlig noget, vi vil se mange år fremover.
Frie fugle i det kolde nord
Den voksende tilslutning til camping som ferieform, man oplever hos First Camp, er dog ikke kun vækstet i vintermånederne. Generelt er camping blevet mere populært, og campisterne bruger camping på en mere aktiv facon, hvor de turnerer rundt med et camperpas til en fast pris per nat på hvilken som helst plads.
– Samtidig med at vintercamping er i vækst, ser vi også, at campisterne i højere grad ønsker at udnytte, at camping også er en fri og mobil ferieform. Flere vil gerne være frie fugle og selv bestemme, hvornår de vil være hvor, frem for at binde sig til så og så mange nætter på samme campingplads,forklarer Kent Lodberg.
Related links
Emner
Kategorier
First Camp, der under varemærkerne First Camp, Jesperhus Feriepark, Leksand Resort, Apukka Resort, Kronocamping Lidköping og Via Claudia, er Nordeuropas førende kæde for camping og resorts. I alt driver First Camp over 70 destinationer i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Tyskland. First Camp tilbyder mere end 20.000 standpladser til campingvogne og autocampere samt over 3.500 hytter. Siden 2017 har First Camp opkøbt mere end 60 destinationer og fokuserer på vækst gennem digitalisering, gæstetilfredshed og bæredygtighed. Læs mere på firstcamp.dk