Den optimale påskefrokost skal sammensættes til hjernen

Når danskerne dækker påskebordet, har maden en stor historisk og traditionel betydning, men ønsker man den optimale påskefrokost med de rette associationer, skal de mange små retter pirre hjernen.

Om kort tid samles størstedelen af danskerne om bordet til den årlige påskefrokost, hvor vi har store traditionsbundne holdninger til, hvad der skal sættes på bordet. For at opnå den helt optimale frokostoplevelse, handler det om at udnytte madens evne til at aktivere hjernen. Det utraditionelle råd kommer fra fødevareekspert og lektor i sensorik og fødevareteknologi Michael René.

– Menneskets limbiske system i hjernen indeholder følelser, der stimuleres af madens dufte. Ved at sammensætte en frokost med specifikke ingredienser kan man med dufte og smage i bedste fald signalere til vores hjerne, at det er påske.

For at opnå den maksimale effekt, er det især vigtigt at tage højde for umamiholdige madvarer herunder kød, fisk og skaldyr. Umamien er den femte grundsmag udover sødt, salt, surt og bitter og hvis man kombinerer den med de rette ingredienser, kan det give hjernen den optimale påskeoplevelse.

– En god kombination får man ved at blande den fedtholdige og letsaltede laks med et pift af umami og syre fra citron, bitter dild samt en hårdere konsistens og sødme fra brød. En anden påskefavorit er den lune, letsaltede leverpostej med høj fed procent, en god smag af umami og måske med en god bitter tilsat allehånde, som optimeres gennem kombination med syren fra rødbeder eller syltede agurker, og som serveres på et rugbrød med sødme og ekstra syrlighed. Begge er gode eksempler på, hvordan man rammer en optimal smagsoplevelse, der sætter vores sanser og hjerne i påskestemning, forklarer Michael René.

Laksen er danskernes favoritfisk

Ifølge SALMA^®, der producerer frisk vakuumpakket laks, stiger efterspørgslen på laks i Danmark voldsomt op mod påske. Men ifølge virksomheden går danskerne glip af smagsoplevelser ved at være lidt for trofaste mod bestemte typer laks.

– Danskerne er glade for den røgede laks. Det er nærmest en tradition i sig selv. Vi ser midlertidig at danskerne ikke er så meget for at prøve noget nyt, og det er egentlig synd, for de går glip af store smagsoplevelser. Hvis man tager den rå laks, er den oplagt til små retter med få andre ingredienser. Laksens fedme og smagsaroma kræver nemlig, at man blot tilsætter lidt surt og bitter. Det er ikke meget anderledes, end hvis man anvender røget laks. Til gengæld giver den rå laks en helt anden eksplosion af smag, forklarer Johnny Håberg, eksportdirektør i SALMA^®. Han uddyber:

– Tidligere var det vanskelig at lave retter baseret på rå laks i sit eget køkken, men det er nu muligt at få vakuumpakket rå laks i butikkerne, som man trygt og enkelt kan eksperimentere med. Og det vil vi virkelig opfordre danskerne til, for det giver en helt anderledes intens oplevelse af nye smage, som vil komplementere de traditionelle påskeretter godt.

Vanvittigt konservative madforbrugere

Danskernes hang til bestemte typer af laks og andre påskedelikatesser finder genklang i Coop Analyses oversigt over de største påskesællerter. Især fisk, skaldyr, øl, rugbrød og æg er selvskrevne til påskebordet år efter år.

– Det er næsten helt vanvittigt, så konservative danskerne er med maden til højtiderne. Her er det især sigende, at vi vælger mad, der har en historisk forbindelse til Danmark som for eksempel fisk. Det er ingen tilfældighed, at vi spiser som vi gør. Højtidernes måltider er blevet skabt gennem kultur og historie, forklarer Caroline Nyvang, der er Seniorforsker ved det Kongelige Bibliotek og forsker i danskernes forhold til mad og traditioner. Hun uddyber:

– Samtidig handler højtiden for danskerne om fællesskab, og netop det sociale aspekt er sammen med vores mad, der hvor danskernes traditionsbundethed kommer tydeligst til udtryk, forklarer Caroline Nyvang.