Eksperter: Læsevejledere skal sættes i spil for at løfte læseindsatsen

Læsevejledere i grundskolen bliver ikke i tilstrækkeligt omfang sat i funktion til at højne læseniveauet på tværs af fag og klassetrin og løfte skolen i sin helhed, vurderer eksperter.

Nye studier viser markante fald i danske elevers læsekompetencer. For at højne læseniveauet i grundskolen skal læsevejledere have en større rolle i igangsættelsen, udviklingen og evalueringen af skolens pædagogiske tiltag. Det påpeger Roland Hachmann, der forsker i læring, læremidler og didaktik ved UC SYD. Han efterlyser, at skolerne i højere grad trækker på læsevejledernes faglige kompetencer til at udvikle ikke alene den enkelte elev og lærer, men også skolen som helhed.

–Jeg hører generelt fra skolerne, at de er udfordrede på at få læsevejlederne i spil. Lederne mangler viden om, hvad vejlederne er fagligt stærke i, og hvordan de kan inddrages i skolens pædagogiske tiltag, og vejlederne har ikke tid og ressourcer til rådighed til at kunne løfte større udviklingsprojekter, siger Roland Hachmann.

Af det pædagogiske læringscenters 2022-bekendtgørelse fremgår det, at grundskolens læsevejledere skal påtage sig en lederrolle. På trods af det løser læsevejlederne på skolerne stadig primært enkeltopgaver frem for at indgå i flerstrengede indsatser, vurderer Dorthe Carlsen, docent i Læreruddannelsesdidaktik ved UC SYD.

– Læsevejledere kan med fordel indtage en mere ledende rolle ved for eksempel at identificere skolens generelle læseudfordringer og lægge en udviklingsstrategi i samarbejde med ledelsen og kollegaer, som kan løfte hele skolen og i et større perspektiv også kommunen. Økonomi er dog en mærkbar hindring for skolerne, som også er pressede på blandt andet tid, øgede inklusionsudfordringer og elevers manglende sociale trivsel, siger Dorthe Carlsen.

Læsevejledere er frustrerede

Danske læsevejledere opfatter generelt skolernes ressourcemangel som en begrænsning for at kunne sætte deres faglige kompetencer i spil. Det fortæller Mathilde Mikkelsen, læringsansvarlig hos læsetræningsplatformen FrontRead, som har været i dialog med læsevejledere fra to tredjedele af landets folkeskoler.

– Vi hører fra læsevejledere over en bred kam, at de savner tid og ressourcer til at kunne arbejde fokuseret med at styrke læseindsatsen på skolerne. Det er især et problem lige nu, hvor de kommunale kasser mange steder er lukket i over for nye læremidler på grund af usikkerhed omkring inflation og besparelsesbehov, siger Mathilde Mikkelsen.

Det betyder ifølge Mathilde Mikkelsen, at læsevejlederne ikke har mulighed for at løse opgaven, som de ønsker, og som den er beskrevet i det pædagogiske læringscenters bekendtgørelse.

– Læsevejlederne har pligt til at udvikle skolens læremiddelsamling. De er uddannet til at kunne at vurdere, udvælge og videreudvikle materialet, fortæller Dorthe Carlsen.

Læsevejledere kan gavne ved intensive undervisningsforløb

Reform Kommissionen anbefaler, at der årligt sættes 650 millioner kroner af til intensive undervisningsforløb i små hold inden for læsning. For at det kan give udbytte, bør en læsevejleder inddrages både i og efter forløbene, vurderer Dorthe Carlsen:

– Hvis de intensive forløb skal have en reel, langvarig effekt, bør de integreres i den daglige undervisning efterfølgende med hjælp fra læsevejlederens kompetencer til at understøtte læreren og diagnosticere, udvikle og evaluere, hvor eleven er i sin læseudvikling, i et progressionsperspektiv.

– Læsevejlederne savner generelt at blive mødt og forstået i, hvor stor og kompleks en opgave, de og grundskolen i sin helhed står over for i forhold til at løfte læseindsatsen, som er så afgjort vigtig for elevernes præstation på tværs af fag og klassetrin. Det kræver en kontinuerlig og langvarig investering og kan ikke løses overnight, siger FrontRead’s læringsansvarlige Mathilde Mikkelsen.