Pressemeddelelse —
Familie solgte deres hus i Provence og købte det igen med 28 andre familier
I mere end 20 år har et hus i Provence dannet rammen om ferier for tre generationer i familien Wright. Huset har været brugt flittigt gennem årene, men de opgaver, der følger med og rummer alt fra løbende vedligeholdelse til tilsyn og praktiske forhold, når familien ikke selv var til stede, blev med tiden for krævende.
Derfor begyndte familien at undersøge, hvordan huset kunne have en fremtid, hvor det både blev brugt mere og fortsat kunne være en del af deres liv. Her opdagede de deleboligkonceptet MyHomes, hvor flere familier ejer ferieboliger sammen, og hvor MyHomes står for køb, istandsættelse og drift af boligerne, mens ejerne deler udgifter til vedligehold og samtidig får adgang til en pulje af ferieboliger i Europa.
– For os blev fælleseje en måde at kombinere fortid og fremtid. Vi kunne give slip på ansvaret uden at give slip på det sted, der har været rammen om vores ferier i familien i tre generationer, fortæller 55-årige Camilla Wright, hvis forældre byggede huset.
Et familiested, der lever videre
Beslutningen om at finde en ny model for ejerskabet af huset blev taget på tværs af alle generationer i familien. MyHomes-andelen ejes af Camilla, men både bedsteforældre, forældre og børn har været en del af overvejelserne og beslutningen om fremtiden.
– Et hus har godt af at blive brugt. Når det kun bruges få uger om året, kræver det stadig løbende vedligeholdelse og opmærksomhed. Vi stod et sted, hvor vi enten skulle give helt slip på huset og sælge det eller finde en anden løsning, hvor det kunne blive brugt mere og stadig være en del af vores liv. Det fandt vi heldigvis, siger Camilla Wright, der til daglig arbejder som skattechef hos Kirkbi.
Huset i Provence og yderligere fire nye boliger deles nu af 29 familier. Ved at købe sig ind i denne pulje hos MyHomes, har familien nu medejerskab af fem boliger i Europa – foruden deres hus i Provence, en lejlighed på Mallorca, en lejlighed i Rom, et landhus i Piemonte samt en skibolig i Megève.
Et hus gennem hele livet
For Camillas søn Lucas Wright har huset i Provence været en del af livet fra begyndelsen. Huset blev bygget i 2002 – samme år, som han blev født – og han er kommet der hele livet.
– Jeg har været der, så længe jeg kan huske. En stor del af livet dernede foregik omkring poolen – det var der, jeg lærte at svømme, og hvor vi brugte rigtig mange timer hver eneste ferie, siger Lucas Wright, der til daglig læser til mekanisk ingeniør på DTU og bor i København med sin kæreste, der også har en særlig tilknytning til stedet.
– Vi blev faktisk kærester dernede, da vi var 16-17 år. Først var hun med som ven af familien, næste gang var der lidt flere intentioner, og siden er det blevet vores romantiske getaway. Huset har fulgt vores forhold hele vejen, siger Lucas Wright, der allerede som 16-årig begyndte selv at tage ned til huset med venner. For ham har ferierne i Provence med årene fået en helt særlig betydning.
– Det er ro, nærvær og traditioner – den type ferie, hvor man kobler helt af. Vi går altid ned ad bjerget sammen ind mod byen og ender ofte på den samme restaurant ved torvet. De kender os efterhånden dernede, siger Lucas Wright, der sammen med sin kæreste bliver de første i familien til at opleve huset sammen, efter det er blevet overtaget og renoveret gennem MyHomes.
Emner
Kategorier
MyHomes er et deleøkonomisk koncept, hvor flere familier ejer luksuriøse ferieboliger i Europa sammen og dermed deler udgifter, ressourcer og glæder. MyHomes står for at handle og istandsætte boligerne, samt tager sig af alt det praktiske i forbindelse med forvaltning og vedligehold. Læs mere på: MyHomes.dk