Gå til indhold

Pressemeddelelse

Fernisering og reception for Københavns måske flotteste byggepladshegn

Det115 meter lange hegn foran Boxits byggeri i Rødovre ved den nye letbane er blevet forvandlet til et kunstværk af ni danske og internationale kunstnere. Nu afholdes der reception og fernisering for projektet.

Et hold af ni kunstnere har den seneste måneds tid været på arbejde ved byggepladshegnet i Rødovre foran Boxits igangværende byggeri. Fredag den 8. maj afholdes der ferniseringer og reception klokken 14.00 til 15.00 ved hegnet i Rødovre, hvor kunstnere, kurator og projektledere vil fejre det færdige kunstprojekt ved den nye letbane.

Vores vision med hele kunstprojektet har været at få kunsten til at stjæle opmærksomheden fra støjen. I ugevis har dygtige kunstnere arbejdet hårdt for at bringe den vision til live, og vi er enormt stolte af de helt unikke og forskelligartede værker, der nu står færdige og er blevet en livlig del af bybilledet, siger Ole Jakobsen, der er projektleder hos Boxit.

Kurator Jens-Peter Brask har inviteret de ni kunstnere – Stine Hvid, Henrik Soten, Mark W. Kilford, Lasse Centio, Maja Johanne Lauesen, Ulrik Schiødt og Mija Byung – til at male fem plader hver på hegnet, der nu står færdigt og præsenteres ved en uformel udendørs reception og fernisering, hvor alle er velkomne.

Kunsten bevares, når hegnet pilles ned

Når byggeriet står færdigt, skal byggehegnet og dermed kunstværkerne pilles ned, men de er lavet på aftagelige plader, så de kan brydes op og eksistere bagefter, hvor de vil blive bortauktioneret eller givet til velgørenhed, institutioner eller skoler.

Kunstprojektet ’Plads til Perspektiv’ er skabt for at give værdi til området, mens der bygges på den anden side af hegnet, hvor Boxit opfører en knap 14.000 kvadratmeter stor bygning med depotrum i fire etager.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


BOXIT udlejer depotrum efter ”self-storage” princippet til privat- og erhvervskunder på 12 lokationer i Jylland og på Fyn. Endvidere udlejer virksomheden containere over hele landet og sælger og producerer specialdesignede containerløsninger til erhverv. I Risskov og Aalborg har BOXIT desuden kontorhoteller, der udlejes til mindre virksomheder. BOXIT ejes af Escot koncernen, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme i hele landet. www.boxit.dk

Kontakt