Pressemeddelelse -
fischer opnår Green Brand for anden gang: Et bevis på bæredygtig indsats
fischer opnår for anden gang i træk det prestigefyldte "Green Brand"-stempel. Certificeringen er en af de mest anerkendte og transparente miljømærkninger i Europa og er, ifølge fischer, en gevinst for kunderne.
fischerwerke, en del af fischer Group, er for anden gang i træk blevet udnævnt til en af Tysklands Green Brands. Kvalitetsmærket er en udmærkelse, der viser, hvor bæredygtigt en virksomhed drives. Certifikatet dokumenterer, at fischer har opnået store resultater på områder som ressourceforbrug, emissioner, affaldshåndtering og intern såvel som ekstern dokumentation af bæredygtighed.
For fischer betyder stemplet, at de kan fremlægge essentielle og dokumenterede oplysninger om bæredygtighed og ressourceforbrug til deres kunder, hvilket i høj grad er et strategisk konkurrenceparameter.
– At vi har modtaget udmærkelsen igen, gør os stolte. Green Brands vurderer for anden gang i træk kritisk vores bæredygtighedsaktiviteter. Det hjælper os til, at vi løbende kan forbedre os. Samtidig muliggør det, at vi kan stille specifikke og transparente miljøoplysninger om vores produkter til rådighed for vores kunder, siger Christian Ziegler, afdelingsleder for bæredygtighed, miljø og energi hos fischer Group.
Vil vise vejen for en grønnere branche
For fischer Danmark, en del af fischer Group, er Green Brand-certificeringen et tydeligt signal om virksomhedens fortsatte fokus på bæredygtighed og miljøansvar. Certificeringen handler ikke kun om at opfylde lovgivningskrav, men også om at være en aktiv deltager i at fremme bæredygtige forretningsmodeller i byggebranchen.
– Det er en anerkendelse af vores arbejde. Vi ser det som et vigtigt skridt i vores strategi om at tilbyde produkter og løsninger, der lever op til de højeste bæredygtighedsstandarder. Samtidig viser vi endnu engang, at vi tager ansvaret på os, at der er handling bag vores ord, og at vi er frontløbere for bæredygtighed og cirkulær økonomi, siger Niels Kold Nielsen, Nordic Managing Director for fischer.
Green Brand-certificeringen er en beskyttet EU-registreret mærkning, der kun tildeles virksomheder, som har gennemgået en uafhængig tredjepartsvalidering af deres bæredygtighedsarbejde. Certificeringen er et resultat af en grundig tretrins evaluering og kræver, at virksomhederne beviser deres vedvarende og dokumenterbare engagement i økologisk bæredygtighed.
Related links
Emner
Kategorier
fischer er en førende producent af terrasseskruer og dedikeret til at levere innovative løsninger til terrassebyggeri. Med fokus på kvalitet og bæredygtighed stræber fischer efter at opfylde behovene hos den professionelle håndværker. www.fischerdanmark.dk