Gå til indhold
Fitnesskæde vil gøre op med ensomhed: Mindre muskelfabrik, mere fællesskab

Pressemeddelelse -

Fitnesskæde vil gøre op med ensomhed: Mindre muskelfabrik, mere fællesskab


Der er skruet ned for individualismen og op for fællesskabet hos Fitness United, der går til kamp mod de store kæder i branchen og slår på socialt fællesskab – en glemt dyd i branchen, ifølge ejeren.

At gøre fitnesscentret socialt er vigtigt ikke bare for at holde på medlemmerne, men det skal også være med til at få flere til at få det bedre fysisk som mentalt. Det mener Thomas Arentsen, der med mere end 25 års erfaring fra branchen nu kan kalde sig ejer af en kæde med åbningen af fitnesscenter nummer to i Aalborg.

– Vi vil ikke bare være en fitnesskæde som alle de andre, men ønsker at gøre en forskel i en verden, hvor vi efterhånden lever et enormt individuelt liv og går rundt i vores egen boble og er alene med vores earpods i både bussen, supermarkedet og træningscentret. Mange af os mangler reel interaktion med andre mennesker i hverdagen, og det er med til, at vi får ondt i livet. Træning kan hjælpe os til at få det bedre både fysisk og mentalt, men det sociale og interaktionen med andre mennesker er også vigtig, siger Thomas Arentsen.

Ifølge undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil har danskerne generelt fået dårlige mentalt helbred, og særligt de unge mistrives. Blandt de 16-24-årige har lidt over hver femte unge mand og mere end mere end hver tredje unge kvinde dårligt mentalt helbred, og undersøgelsen peger på, at både sociale tilhørsforhold og fysisk aktivitet er to af de faktorer, der kan forbedre det mentale helbred.

Fitness er en service

De høje ambitioner om at få sine medlemmer i bedre form både fysisk og mentalt skal nås gennem de rigtige ansættelser af medarbejdere, der forstår sig på servicefag.

– Det er ikke et fysisk produkt, vi sælger i et fitnesscenter. Vi producerer en service, og den bliver kun god, hvis dem, der leverer den, er top motiverede og giver det bedste af sig selv. Det handler om at have mennesker, der tror på konceptet, har stærke menneskelige kompetencer og tør udfolde sig kreativt, siger Thomas Arentsen, der selv fungerer som daglig leder i centret i Risskov, mens centerlederen i Aalborg er 29-årige Anne Sophie Nielsen, der har fået medejerskab over sit eget center.

– Jeg skal følge Thomas retningslinjer for udseende i centret, ellers har jeg helt frie rammer til at være kreativ og får dermed også lov til at lave lokale aftaler, arrangementer, og hvad jeg nu ellers kan finde på. Jeg går rigtig meget rundt i centret og taler med mine instruktører og med medlemmerne, så kan jeg bedre tune ind på, hvad de hver især har af ønsker, siger Anne Sophie Nielsen, der har 17 instruktører tilknyttet plus serviceguide og rengøringspersonale.

Medlemmerne strømmer til

Efter allerede halvanden måned havde det nye center i Aalborg mere end et tusinde medlemmer, og samtidig er centret i Risskov vækstet med 150 procent på et år. I Risskov overtog Fitness United et center, der havde været i gang i fire år og kom med 940 medlemmer, der nu er vokset til 2350, mens det i Aalborg er målet at få 2500 faste medlemmer.

– Folk vil altid komme og gå som medlemmer i et fitnesscenter. Man melder sig typisk ud, fordi man flytter eller ikke har tid længere. Vi bliver kun bedre til at holde fast i vores medlemmer ved fortsat at tale med dem og involvere dem i centret, siger Thomas Arentsen.

Fitness United er en social fitnesskæde med fokus på godt værtskab og god atmosfære. Vores mantra er sved, sjov og succesoplevelser. Oplev fitness på en ny måde i et af vores centre i Aarhus og Aalborg. Læs mere på fitnessunited.dk

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Fitness United er en social fitnesskæde med fokus på godt værtskab og god atmosfære. Vores mantra er sved, sjov og succesoplevelser. Oplev fitness på en ny måde i et af vores centre i Aarhus og Aalborg. Læs mere på fitnessunited.dk

Kontakt

Thomas Arentsen

Thomas Arentsen

Ejer Fitness United +45 41 11 66 06 Fitness United

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum