Gå til indhold
Flere flyrejsende får ordnet bilen i lufthavnen, mens de er afsted

Pressemeddelelse -

Flere flyrejsende får ordnet bilen i lufthavnen, mens de er afsted

1,7 millioner rejsende har været gennem Billund Lufthavn i første halvdel af 2024, og et stigende antal tilkøber en ekstra service, mens de er afsted. I Billund er antallet af bilrengøringer fordoblet fra juni til juli måned på lufthavnsparkeringen.

Med knap en halv million var antallet af passagerer i Billund Lufthavn 20 procent højere i juli end i juni. Samtidig blev antallet af bilrengøringer i juli af de parkerede biler i lufthavnen fordoblet sammenlignet med måneden før. Den nye tendens, hvor flere vælger at få rengjort deres bil i lufthavnen, når flyet er lettet, er ikke gået ubemærket hen.

– At få rengjort bilen er en service, vi har tilbudt i små ti år, men efterspørgslen er vokset meget de seneste par år. Hvor det tidligere især var noget, forretningsrejsende benyttede sig af, er den almene dansker blevet opmærksom på muligheden, og flere vælger det til, fortæller Peter Rossel, der er ansvarlig for Lufthavnsparkeringen i Billund Lufthavn.

Dobbelt op i ferien

At bilrengøringsservicen er rykket fra at være en service, som især erhvervsfolk anvender, til at blive udbredt blandt hr. og fru Danmark er noget, der er kommet med udliciteringen af rengøringen til virksomheden SteamRex, der også rengør biler i Københavns Lufthavn og årligt foretager over 65.000 rengøringer i hele landet.

– Vi er sat i verden for at drive parkering, og det er vi gode til, mens SteamRex har rengøringen som deres kerneforretning. At vi har fået dem ind, har i høj grad været med til at booste rengøringsservicen og gøre de mange flyrejsende opmærksomme på, at det er noget, vi tilbyder, lyder det fra Peter Rossel.

Convenience er blevet vigtigt

Hos SteamRex er konceptet bygget op omkring mobilitet og convenience. Her kører medarbejderne ud til kunderne og både vasker og rengør, hvor kunden ønsker det, når kunder ønsket det. Derfor er samarbejdet med lufthavnen også meningsfuldt, forklarer Christian Larsen, der er CMO hos SteamRex:

– Convenience er noget, danskerne generelt prioriterer og efterspørger mere. Det er et essentielt buzzword hos os og en grundpille i konceptet, og derfor passer vi perfekt ind i lufthavnene. Det hele skal være så nemt og bekvemt som muligt, og når bilen alligevel holder i lufthavnen, hvorfor så ikke få den gjort rent, mens man er væk, lyder det fra Christian Larsen.

Related links

Emner

Kategorier


SteamRex udbyder mobilbaseret bilrengøring og -pleje af alle typer biler til både private og erhverv herunder flådevirksomheder. Virksomheden leverer over 65.000 bilrengøringer årligt over hele landet. www.steamrex.com

Kontakt

Christian Larsen

CMO SteamRex (+45) 20 86 16 17

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum