Pressemeddelelse -
Gavekort til genbrug hitter under juletræet
Gavekortet løser genbrugsgavens store problem med ikke at kunne byttes. Dansk kæde har vækstet gavekortssalget med over 25 procent år til år de seneste tre år – og forventer også at gøre det i år.
Gavekortet er måske ikke det mest spændende valg af gave, men det kan løse et problem, mange danskere har, når det kommer til genbrugsjulegaver – at de ikke kan byttes. Salget af gavekort til genbrug er steget over 25 procent årligt de seneste tre år hos genbrugskæden Børneloppen, og det tegner til at gøre det igen i år.
Selvom mere end 70 procent af danskerne gerne vil tage imod en genbrugsgave, er mange tilbageholdende med at forære en. Det viser tal fra DBA’s Genbrugsindeks, hvor årsagerne også kortlægges. De fleste – 40 procent – holder sig tilbage, fordi de tænker, at det er svært for modtageren at bytte gaven.
Bæredygtighed under træet
Netop den barriere ser ud til at have mødt en løsning. Salget af gavekort til genbrug hos Børneloppen er steget med over 25 procent årligt de seneste tre år, og man forventer, at det også vil fortsætte i julen 2025.
– Vi kan se, at der er en voksende interesse for at købe gavekort til vores butikker. Vi har fulgt det de seneste tre år, og hvert år stiger salget. Sidste år helt op til 27 procent sammenlignet med året inden, og det ser ud til at stige igen i år. Det er vores indryk, at det især er forældre til helt små børn og nyfødte, som ønsker sig og får gavekort, siger Johanna Kiel, der er indehaver af og en af idékvinderne bag Børneloppen.
– Genbrugsgaver kommer jo ikke med et byttemærke. Det gør et gavekort til genbrug sådan set heller ikke, men det kommer med en mulighed for at tænke bæredygtighed ind under juletræet, samtidig med at man ikke sidder med risikoen for at ramme helt ved siden af. På den måde løser det lidt problemet med det manglende byttemærke, uddyber Johanna Kiel.
Flere brugte gaver og kalendergaver
Hos Børneloppen ser man samtidig en stigning i salget af legetøj, bøger og udklædningstøj op mod jul, hvor flere vælger brugt legetøj som julegaver og kalendergaver.
I genbrugskædens 16 loppesupermarkeder fordelt over hele landet er årets mest efterspurgte genbrugsjulegaver:
- Paw Patrol
- Gurli Gris
- LEGO
- Brio
- Bluey
- Dukkehuse - og udstyr
- Puslespil
- Gåvogne
- Legetøjsbiler
- Dinosaurer
Related links
Emner
Kategorier
Børneloppen er en landsdækkende kæde af loppesupermarkeder, hvor private kan sælge og købe alt til børn – tøj, legetøj, barnevogne, ventetøj og meget mere. Børneloppen gør det sjovt og overskueligt at shoppe og sælge genbrug til børn. Læs mere på www.boerneloppen.dk