Gå til indhold
Højsæson for flytninger: Hjernen kommer i alarmberedskab

Pressemeddelelse -

Højsæson for flytninger: Hjernen kommer i alarmberedskab

Højsæson for flytninger: Hjernen kommer i alarmberedskab

Sensommeren er den tid på året, hvor flest danskere flytter. Selvom det kan være spændende at flytte ind et nyt sted, kan det skabe stresssymptomer, forklarer stresscoach.

Sensommeren er højsæson for at pakke flyttekasser i Danmark. Sidste år rykkede 93.164 danskere ind på en ny adresse bare i august. Selvom det er stilnet lidt af på boligmarkedet, har der alligevel været nok at se til hos flytte- og opbevaringsvirksomheden Boxit.

– Vi har haft travlt de seneste par år, hvor boligmarkedet har været glohedt. Men det er bestemt ikke fordi flyttebilerne har stået stille i år, siger Jesper Palander Sørensen, der er afdelingsleder i Boxit i Odense.

Stress selv efter indflytning

Flyttestress og flytterod er næsten uundgåeligt, og faktisk får en flytning hjernen i en stresstilstand, forklarer psykoterapeut og stresscoach Charlotte Wittendorf.

– Når man flytter, skal man selvfølgelig ordne en masse praktisk op til flyttedagen, og det kan sende hjernen på overarbejde. Det kan give en tilstand med moderat stress, og det kan for så vidt være godt nok, for det gør os mere fokuserede, ligesom til en eksamen. Men det skal helst ikke stå på i mere end et par uger, siger Charlotte Wittendorf.

Men stressniveauet falder typisk ikke den dag, flyttebilen har smidt den sidste kasse af på den nye adresse.

– Når alt det praktiske er overstået, skal vi vænne os til det nye hjem, og her er vi også på overarbejde. Vi kan ikke bare tage alt på rutinen, men skal tænke over selv de mindste ting. Døren skal låses anderledes eller og vores ting er ikke, hvor de plejer at være, forklarer Charlotte Wittendorf, som anbefaler, at søvnen prioriteres ekstra højt i en flytning – både før, under og efter, og at man desuden er opmærksom på, at ens stress aftager efter et par uger.

Hold styr på det praktiske

Flytte- og opbevaringsvirksomheden Boxit hjælper hvert år tusindvis af danskere med at flytte og kender derfor kun alt for godt til flyttestress.

– For mange er en flytning bare en stor opgave, og der er meget praktisk at holde styr på. Derfor er overblikket alfa og omega, når man skal lande godt i sit nye hjem, siger afdelingslederen fra Boxit, der anbefaler følgende råd til at få en god flytning.

Begynd i god tid

Det tager altid længere tid at pakke, end du regner med. Begynd i god tid med de ting, du bruger sjældent, og få dem pakket væk. Hold styr på kasserne, og pak gerne ned rum for rum, så det er nemmere at pakke ud igen bagefter.

Gør rent løbende

Rengøring er ofte en del af flytningen, der bliver glemt eller gemt til allersidst. Uanset, om du flytter fra hus eller lejlighed, er det en stor fordel at klare rengøringen løbende. Afrim fryseren, vask emhætten ned, og gør ovnen ren lang tid inden, de første flyttekasser pakkes. På den måde er det lettere at gå til, når flyttekasserne er ude af huset.

Pak det essentielle

Til selve flyttedagen er det smart at have en weekendtaske med det mest nødvendige lige ved hånden. Så undgår du at stå og rode alle kasserne igennem efter mobilopladeren, toilettasken eller en ren T-shirt i det nye hjem.

Related links

Emner

Kategorier


BOXIT udlejer depotrum efter “self-storage”-princippet samt kontorer og containere til privat- og erhvervskunder. Virksomheden, som ejes af Escot koncernen, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme over det meste af Danmark, har 11 afdelinger i Jylland og på Fyn og hovedkontoret ligger i Aalborg. Derudover udlejer, sælger og specialopbygger BOXIT skibscontainere – i hele Danmark – til erhverv og private. Endvidere har virksomheden kontorhoteller i Risskov og Aalborg, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. www.boxit.dk

Kontakt

Hanne Ninna Iversen

Hanne Ninna Iversen

Marketingansvarlig, Boxit (+45) 99 36 66 16

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum