Gå til indhold
Hotelbranchen bliver grønnere: Hotel Vejlefjord vil være CO2-neutral i 2030

Pressemeddelelse -

Hotelbranchen bliver grønnere: Hotel Vejlefjord vil være CO2-neutral i 2030

Hotelbranchen bliver grønnere: Hotel Vejlefjord vil være CO2-neutral i 2030

Danske hoteller bliver i hastigt stigende grad certificeret inden for bæredygtighed og økologi. Hotel Vejlefjord er blandt dem, der satser massivt på bæredygtighed som fremtidssikring af spahotellet.

Bæredygtighed er i danskernes bevidsthed, og det smitter af på hotelbranchen. I januar har Danmark rundet 200 virksomheder, der er tildelt bæredygtigheds-certificeringen Green Key, hvoraf over 80 procent er hoteller. Det er en stigning i antallet af Green Key-certificerede virksomheder på over 65 procent siden 2019. Mere end 120 danske hoteller kan desuden fremvise Det Økologiske Spisemærke for deres gæster.

Et af landets største spahoteller, Hotel Vejlefjord, arbejder aktivt på at blive et CO2-neutralt spahotel i 2030. Hotellet er er blandt dem, der er Green Key-certificeret og netop har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, som bevidner, at 30 til 60 procent af indkøbet af madvarer er økologisk. Det er to meget betydningsfulde certificeringer, fortæller Flemming Jacobsen, direktør hos Hotel Vejlefjord.

Hos en virksomhed i luksussegmentet går kunderne ikke på kompromis med kvaliteten, og de stiller krav til ydelserne. Vi mærker helt tydeligt et øget fokus fra kunderne på, at ingredienserne i det, de spiser og smører på kroppen, skal være rene og miljøvenlige. Derfor har vi knoklet for at opnå de grønne certificeringer, som kan være det, valget af spahotel står og falder på i dag, siger Flemming Jacobsen.

I bestræbelsen på fuldkommen CO2-neutralitet i 2030 har Hotel Vejlefjord blandt andet fået implementeret eget rensningsanlæg, som årligt sparer spahotellet for over en million liter vand og et stort CO2-udslip fra vandopvarmning. Implementeringen af to varmepumper har nedsat brugen af naturgas markant, og alt madaffald bliver sendt til biobrændstof. Pengene fra energibesparelsen bliver brugt til at reinvestere i nye bæredygtige tiltag.

Miljømærkninger kan ikke stå alene

Ifølge Ole Storm Jørgensen, der er forbrugerekspert fra Institut for Dansk Detailhandel, er grønne certificeringer vigtige for forbrugerne i dag, men de kan ikke stå alene.

– Miljømærkninger er en blåstempling af, at en virksomhed har taget nogle aktive valg om at drive en mere miljøvenlig forretning. For mange er miljømærkningerne dog komplekse, og forbrugerne kan have svært ved at gennemskue virksomhedens reelle klimaaftryk. Det giver bonus med klar kommunikation og gennemsigtighed om de konkrete grønne tiltag som et supplement til certificeringerne, siger Ole Storm Jørgensen.

Hos Hotel Vejlefjord er efterspørgslen på gennemsigtighed mærkbar ifølge hotellets spaspecialist Camilla Mouritsen:

– Kunderne er blevet mere bevidste om for eksempel ingredienserne i de produkter, vi anvender i spabehandlingerne, og det er derfor vigtigt for os at fortælle, at vi har fokus på økologiske, veganske og miljøvenlige ingredienser i udvælgelsen af dem.

Signalværdien i naturbevarelse er vigtig

Hos mange af landets hoteller bruges naturen som et aktiv over for kunderne, for eksempel i form af en naturskøn udsigt eller en nærtliggende park eller skov. Her er de grønne hensyn ekstra vigtige, vurderer Flemming Jacobsen:

– Det øger troværdigheden og respekten fra kunderne at signalere, at man har til hensigt at passe på den natur, som for dem er et aktiv. Hos Hotel Vejlefjord bliver skoven og fjorden for eksempel inddraget som et led i de afslappende behandlingsformer, og derfor tiltrækker vi naturligt flere kunder, som holder af naturen og ønsker at bevare den.

Related links

Emner

Kategorier


Hotel Vejlefjord er et konference- og spahotel i naturskønne omgivelser, der tilbyder eksempelvis spa-, weekend- og kæresteophold til private. Desuden tilbydes en række møde- og konferencepakker til store som små erhvervsdrivende. Se mere på www.hotelvejlefjord.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum