Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Investorer går nye veje for større afkast

Eksklusive fysiske investeringsaktiver appellerer til investorer, når markederne er volatile, men bør ifølge eksperter vælges med omhu. Mens ure og smykker er steget i værdi, er kunst, diamanter og vin gået tilbage.

Når finansmarkederne præges af usikkerhed, søger mange investorer mod fysiske aktiver, der forener økonomisk værdi med tidløs skønhed. Luksuriøse ure, raffinerede smykker og sjældne mønter har positioneret sig som investeringsvalg, der ifølge Knight Frank’s Wealth Report 2025 har vist sig særligt robuste med en generel prisstigning på godt to procent i 2024.

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, peger på markedsusikkerheden som en væsentlig forklaring på interessen for collectables.

Interessen kan skyldes, at nogle i usikre tider søger alternative investeringsmuligheder for at sprede risikoen. Den betydelige volatilitet på de finansielle markeder får flere investorer til at overveje placeringer uden for de traditionelle aktivklasser, siger Torben M. Andersen.

En af dem, der tydeligt mærker tendensen i praksis, er Daniel Niels Nielsen, stifter af rådgivningsvirksomheden Urhandleren Invest, som sammenstykker hele porteføljer af investeringsure for klienter.

– Mange søger nu stabilitet og ejerskab over et fysisk aktiv, de både kan bruge og handle. Investerer man i et guldur, kan det i dag købes langt under den officielle listepris – og det tiltaler mange investorer i en tid, hvor guld er næsten dobbelt så dyrt som før corona, siger Daniel Niels Nielsen og tilføjer:

– Rolex, Patek Philippe og Audemars Piguet er de tre mest efterspurgte brands i investorernes porteføljer. De har historisk sikret en bemærkelsesværdig værdistabilitet, og det giver investorer et solidt fundament for fremtidig værdiforøgelse.

Rolex fastholder sin position som det luksusurmærke med stærkest værdibevarelse. Ifølge en rapport fra Morgan Stanley i samarbejde med Watchcharts.com for første kvartal af 2025 handles Rolex-ure i gennemsnit 15 procent over listeprisen. Patek Philippe handles 13 procent over, og Audemars Piguet fem procent over.

Velstand driver udviklingen

Indkomsterne for den rigeste procent af danskerne er steget med knap 60 procent det seneste årti, svarende til cirka én million kroner efter skat, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2025. Det bidrager til interessen for investering i collactables, vurderer Torben M. Andersen.

– Efterspørgslen kan også hænge sammen med, at flere har opbygget store formuer. For velhavende investorer kan det være en måde at kombinere økonomiske investeringer med personlig interesse. En del af afkastet består derfor også i glæden ved at eje det pågældende aktiv, udtaler Torben M. Andersen.

Kunst, diamanter og vin mister værdi

Mens visse typer collectables har vist sig modstandsdygtige i et usikkert marked, er andre gået tilbage. Ifølge Knight Frank’s Wealth Report 2025 faldt kunstpriserne med 18 procent i 2024, diamanter med to procent, mens vin og whisky mistede ni procent af deres værdi.

– Investorer vælger ofte ure, fordi de er lettere at opbevare, transportere og handle globalt end eksempelvis kunst og vin. De påvirkes også i mindre grad af kulturelle og lovgivningsmæssige restriktioner, som man ser i lande med strenge alkoholregler, siger Daniel Niels Nielsen og tilføjer:

Samtidig har diamantmarkedet de senere år været presset af et voksende udbud af laboratoriedyrkede diamanter og lukningen af flere diamantbørser. Den usikkerhed har fået flere investorer til at se ure som en mere sikker og stabil investering.

Related links

Emner


Urhandleren blev stiftet i 2018 og har i dag to forretningsområder: En butik, der forhandler luksusure, og Urhandleren Invest, som tilbyder investeringer i ur-porteføljer baseret på en specifik strategi og risikovillighed. Læs mere på www.urhandlereninvest.dk

Kontakt