Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Jannik og Jens’ nye skilte er blevet taget godt imod i Svendborg

Inden sommerferien skiftede Jannik Kaysen og Jens Vogn skiltene ud og blev en del af SPORT 24. Svendborgenserne og turisterne har taget godt imod de nye butikker, der har haft rigtig travlt.

I både Gerritsgade og på Centrumpladsen i Svendborg står der nu SPORT 24 på skiltene hos Jannik Kaysen og Jens Vogn. De seneste otte år har de to herrer drevet byens to Intersport-forretninger, der nu er kommet ind i en ny kæde. Turister og lokale har taget godt imod kædeskiftet, men én ting har været vigtig at understrege til de lokale over sommeren, fortæller Jannik Kaysen:

– Vi er blevet taget rigtig godt imod både af de lokale og de mange turister, der har givet os ekstra travlt over sommeren. Vi har også snakket meget med vores faste kunder om, at det er fuldstændigt samme hold og samme gode service, fordele og aftaler som sædvanligt. Et skift til en ny kæde er jo forandring, og selvom det her udelukkende er en positiv én, skal man nogle gange lige slå nogle ting fast, siger Jannik Kaysen, der er indehaver af SPORT 24 i Svendborg sammen med kompagnonen Jens Vogn, der understreger:

– Vi fortsætter alle de aftaler, vi har haft med efterskoler, klubber og erhverv gennem tiden. Der er ingen, der har mistet klubaftaler på skiftet, og der er heller ingen, der kommer til det, lyder det fra Jens Vogn.

Ikke en outlet-forretning

SPORT 24 er landets største kæder af sportsforretninger, men på Fyn er der, ifølge Jannik Kaysen, stadig en udbredt misforståelse om, at det kun er outlet-butikker, og det er noget, fynboerne stadig lige skal vænne sig til, mener han:

– Der er mange fynboer, der tror, at SPORT 24 kun er outlet. Det er altså ikke tilfældet, så det er noget, vi stadig er i gang med at formidle. Forretningerne her i Svendborg er begge to helt almindelige sportsbutikker med alle de gode kendte brands, god service og alt det, man plejer at kunne få hos Jens og mig, siger Jannik Kaysen.

Emner

Kategorier

Regions


SPORT 24 er en danskejet landsdækkende kæde, som blev grundlagt i 2012 af en række andre sportsforretninger. Fra hovedkontoret i Silkeborg varetages en række stabsfunktioner for kædens mere end 60 SPORT 24-forretninger, og virksomheden beskæftiger over 1.000 medarbejdere på landsplan. Læs mere på: www.sport24.dk

Kontakt