Kan din lønfastsættelse klare ”velkommen på forsiden”-testen?

Statistisk set tjener mænd mere end kvinder - også når erfaring og ansvar er ens. Det skyldes blandt andet ubevidste bias, og dette bliver offentligt skue, når løngennemsigtighedsloven træder i kraft i 2026.

Af Jon Sannes, grundlægger af Nordic Reward Partners og medstifter af ’Pay Transparency Alliance’

Løn har længe været omgærdet af tavshed. Men fra juni 2026 ændrer det sig radikalt. EU’s direktiv om lønåbenhed giver ansatte nye rettigheder – og pålægger samtidig arbejdsgivere at forklare, hvordan og hvorfor løn fordeles, som den gør. Det handler ikke kun om køn, men om åbenhed, ansvar og retfærdighed.

Men løntransparens afslører også det, vi helst ikke vil se. Når vi analyserer løndata på det private arbejdsmarked, ser vi et tydeligt mønster: Selvom de fleste virksomheder ikke bevidst forskelsbehandler, tjener mænd systematisk mere end kvinder, selv når erfaring og ansvar er ens. I vores arbejde med lønstatistikker ser vi et korrigeret løngab på mellem to og ni procent.

Det handler ikke om kvindefag, men om adfærd og kultur. EU’s lønåbenhedsdirektiv skal hjælpe med at udligne dette gab ved at tvinge virksomheder til at blive mere åbne om lønfastsættelsen. Men selv med gennemsigtighed vil bias stadig kunne spænde ben for reel lighed, og konsekvensen kan blive dyr for virksomhederne.

Ubevidste bias

Uligheden opstår i summen af tusinder af små beslutninger: En lidt højere lønstigning, et tillæg, en forfremmelse. Beslutninger, der hver især virker rimelige og saglige, men som samlet set skaber et mønster, hvor mænd typisk ender lidt foran. En vigtig forklaring er ubevidst bias.

Vi mennesker har en naturlig tendens til at foretrække dem, vi kan spejle os i – ofte personer med samme køn, alder, baggrund, religion og endda tøjstil – dem der ligner os selv. Det gælder også, når vi beslutter, hvem der skal have lov at tage næste skridt i karrieren eller få en større lønstigning.

For selvom løn ofte fastsættes inden for kønsneutrale rammer, træffes de afgørende beslutninger på individniveau. Og det er her, bias sniger sig ind. Det er ikke systemet, men mennesket i systemet, der gør forskellen. En forfremmelse, der falder til én og ikke en anden. En ekstra bonus her. En lille lønforhøjelse der. Ofte kun en enkelt procent, men lagt sammen over tid bliver det til noget, der kan måles og mærkes. Lønstatistikkerne taler et tydeligt sprog.

Når kvinder så tydeligt mister fremdrift i løbet af karrieren, skyldes det også de bias, der ligger gemt i de kulturelle strukturer omkring barsel og deltid, fordi lønforhøjelser og forfremmelser typisk går til de medarbejdere, der er mest synlige. Det skaber en strukturel skævhed, som få ønsker, men mange utilsigtet opretholder – og fordi fremtidige lønstigninger ofte er procentbaserede, forfølger det kvinden i resten af karrieren.

Et andet centralt kulturelt aspekt er måden vi klassisk set forhandler løn, hvor mænd lægger ud med et højt udspil, mens kvinder er mere forsigtige og frygter at blive opfattet som krævende. Det betyder, at mænd oftere får deres krav igennem, og over tid akkumuleres forskellen.

Endeligt spiller de små, usynlige opgaver også en væsentlig rolle, for ofte er det kvinder, der påtager sig de sociale og relationelle arbejdsopgaver – som at arrangere sociale aktiviteter, tage sig af nye kolleger og sikre et godt arbejdsmiljø. Det er opgaver, der sjældent tæller i KPI’erne, men som er essentielle for trivsel og kultur. Denne mentale load, både på arbejdspladsen og i hjemmet, er en usynlig byrde, som sjældent bliver belønnet, men som utvivlsomt spiller ind på løngabet.

Løn handler om rollen – ikke personen

Derfor er det så vigtigt, at virksomheder ikke bare indfører gennemsigtighed i løn – men også gennemsigtighed i, hvad der belønnes. At man tør tage diskussionen om, hvad der tæller. Og at man har systemer, der sikrer, at belønning ikke afhænger af, hvor god man er til at forhandle – men hvor godt man løfter det, rollen kræver.

Det ville være dyrt og praktisk umuligt at uddanne alle ledere til at handle helt uden bias. Derfor bør fokus være på at minimere bias’ betydning i beslutninger. Det kræver en tydelig jobarkitektur, faste lønbånd og objektive kriterier for forfremmelse og løn. Når man belønner selve arbejdet – og ikke personen – bliver beslutningerne mere retfærdige og langt nemmere at forsvare.

Det kræver, at hele ledelsen tager ansvar. Løn er ikke kun et HR-anliggende - det er et strategisk ledelsesspørgsmål. Skal virksomheden stå stærkt, når direktivet træder i kraft, skal CFO’en og topledelsen også tage ansvar for at data, struktur og beslutningsprocesser kan bære åbenheden. Vi kalder det ”ej dit narrativ”, og det er sådan I sikrer, at virksomheden består ”velkommen på forsiden”-testen i juni 2026.