Gå til indhold
Kleit laver forretning og værksted om til CarPeople Hvidovre

Pressemeddelelse -

Kleit laver forretning og værksted om til CarPeople Hvidovre


Hussein Kleit har kun haft sin bilhandel og værksted på Gammel Køge Landevej i Hvidovre siden marts –

nu bliver den en del af CarPeople-familien.

Lige siden Hussein Kleit overtog lokalerne på Gammel Køge Langevej i marts, har det været meningen, at stedet skulle blive til CarPeople Hvidovre, og nu er det blevet officielt, fortæller den 49-årige eksiljyde, der har arbejdet med biler hele livet og desuden er indehaver af CarPeople i Slangerup.

– I denne branche skal man udvide, hvis man får muligheden – og den fik jeg her i Hvidovre. Især i disse tider giver det god mening at vækste forretningen. Der skal laves mere salg for at tjene de samme penge, end der skulle for bare to år tilbage. Derfor skal kundekredsen vokse, og det følger gerne med, når man samtidig træder ind i en stor kvalitetskæde som CarPeople, siger Hussein Kleit, der har ansat tre mand i Hvidovre og tre i Slangerup.

Et kvalitetsstempel kunderne kan forstå

Det er hele butikken i Hvidovre med både salg og værksted, der nu får CarPeople i ryggen, og ifølge Hussein Kleit vil begge ben i forretningen kunne drage stor nytte af det nye kædesamarbejde, som han i forvejen kender fra sin Slangerup-afdeling.

– At blive en del af CarPeople gør rigtig meget for både salg og værksted. Det ændrer på hele konceptet og ikke mindst på kundernes syn på forretningen. Det kommer også til at give os mange nye kunder, at vi har et anerkendt navn i ryggen, der fungerer som et kvalitetsstempel. Man kender CarPeople, og man ved, hvad det står for, siger Hussein Kleit, der er vokset op i bilernes verden med en far indenfor import og eksport af biler i Ribe. Selv har han været officielt i bilbranchen siden 1999, hvor han startede som sælger, selvom han egentlig er uddannet mekaniker og havde et hobbyværksted allerede i 1993 på Amager. I dag fungerer han som værkstedschef og salgschef.

Ikke for hvem som helst

Ifølge kædechefen i CarPeople, Finn Overgaard Thomsen, følger der en række krav med navnet, man skal leve op til som bilforhandler og værksted – det er med til at give kvalitet til CarPeople-stemplet.

Når vi finder nye værksteder og forhandlere at indgå aftaler med, er det et gensidigt samarbejde. Navnet forpligter ikke kun på kvaliteten af mekanikerarbejdet og salget, men også på indstillingen til selve samarbejdet såvel som den fremtid, der venter hele branchen. Her ved vi jo allerede, at Kleit har en god attitude og et gåpåmod, der matcher vores værdisæt, siger Finn Overgaard Thomsen.

For Hussein Kleit i Hvidovre er netop det at have et samarbejde og at være en del af noget større det, der gør en forskel, når man kigger mod en usikker fremtid:

– Det vigtigste for mig og min forretning er, at vi møder fremtiden positivt. Der er stor uvished om, hvad der kommer til at ske bare det næste halve år i bilbranchen. Og det gælder indenfor både afgifter, brændstof, benzin, diesel og el. Med kæden i ryggen er vi sikret meget, og det kommer til at smitte positivt af på kunderne, tilføjer Hussein Kleit.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum