Gå til indhold

Pressemeddelelse

Ny topdress i høj kurs på Sjælland

Salget af topdress til græsplænen boomer dette forår på Sjælland. En helt ny opskrift har fordoblet salget af plæneplejende topdress hos Materialepladsen på Sjælland.

Hos Materialepladsen er en ny og forbedret topdress blevet yderst populær. Salget af topdressing er fordoblet, siden man startede den nye sæson med den forbedrede topdress, sammenlignet med samme periode sidste år. Det er noget af en rekord for Materialepladsen, der sælger alt fra grus og sten til muld og flis.

– Vi oplever en enormt stor efterspørgsel på produkter, der kan være med til at gøre plænen pæn, grøn og ensartet. I den nye topdress har vi erstattet muldjord med langtidsmodnet kompost. Det er med til at booste livet i plænen, og det vil folk virkelig gerne, siger Allan Johansen, der er direktør hos Materialepladsen, der har udviklet produktet i samarbejde med Jysk Muld.

I den nye topdress genanvender vi organiske ressourcer, og det giver en mere cirkulær udnyttelse af materialerne. Samtidig skaber komposteringen i produktet et aktivt mirkoliv, der styrker plænen løbende ved simpelthen at forbedre jordens struktur. I sidste ende betyder det, at det bliver nemmere at holde plænen pæn og jævn, forklarer Allan Johansen.

Helt ny opskrift

Den nye opskrift på den populære topdress består af langtidsmodnet have- og parkaffald tilsat specialsand. Hvor den modne kompost tilfører organisk materiale med et aktivt mikroliv, sikrer sandet struktur, stabilitet og gør samtidig produktet nemt at fordele. Det er ifølge Allan Johansen kraftigt medvirkende til populariteten.

– Kombinationen af kompost og specialsand gør, at både private haveejere og professionelle aktører nemt kan bruge topdress til løbende pleje og reparation af ujævnheder i græsplænen. Vi har også fået udarbejdet en varedeklaration for produktet, der er fuldt ud dansk produceret og fri for ukrudtsfrø og plantesygdomme, hvilket kunderne virkelig sætter pris på, fortæller Allan Johansen.

Det er partneren Jysk Muld, der har sammensat det nye produkt og ligeledes står for produktionen. Udover topdress sælger Materialepladsen stadig spagnumfri plantemuld, harpet muldjord og økologisk pilekompost, som er en erstatning for spagnum og forbedrer jordstruktur samt fremmer mikroliv.

Topdressingen bidrager til

🌿 gradvis frigivelse af næringsstoffer

🌿 bedre jordstruktur

🌿 øget modstandskraft mod sygdomme

🌿 50 procent cirkulært

🌿 stærkere rodudvikling

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Materialepladsen er en døgnåben hent-selv-plads, der sælger hus- og havematerialer til private og erhverv, beliggende i Helsinge, Roskilde, Ringsted, Næstved, Vordingborg og Greve. Materialepladsen A/S har eksisteret siden 2014 og leverer i dag materialer på dag-til-dag basis til hele Sjælland samt omkringliggende brofaste øer med undtagelse af Fyn. Læs mere på Materialepladsen.dk

Kontakt