Gå til indhold
Optikkens Hus i København bliver til Nyt Syn Optikkens Hus

Pressemeddelelse -

Optikkens Hus i København bliver til Nyt Syn Optikkens Hus

Den 13. januar blev Optikkens Hus på Købmagergade en del af optikerkæden Nyt Syn. Det er fortsat optiker Claus Thomsen, der ejer butikken og sætter kursen med vægt på høj kvalitet og faglighed.

Med sine mere end 55 års erfaring er Optikkens Hus på Købmagergade nu en del af Nyt Syn-kæden. Selvom Nyt Syn Optikkens Hus er placeret midt i København, er det for mange den lokale optiker, og det ønsker butiksindehaver og optiker Claus Thomsen at fastholde. Nyt Syn er en frivillig kæde, som er ejet af selvstændige lokale optikere, og kunderne kan fortsat forvente samme velkendte service og et produktudvalg, der løbende tilpasses tidens tendenser.
Butikken har blandt andet byens største udvalg af kvalitetsbrillestel fra LINDBERG.

Hos Nyt Syn Optikkens Hus går vi op i kvalitetsløsninger. Vi benytter måleudstyr fra ZEISS til vores synsprøver og kan derfor tilbyde brilleglas fra ZEISS nøjagtigt tilpasset den enkelte kundes individuelle synsudfordringer. Nyt Syn har et tæt samarbejde med ZEISS, så derfor var det helt naturligt for os at komme med i kæden. Her kan vi trække på gode indkøbsaftaler, faglig sparring og ikke mindst få hjælp til markedsføring af vores butik , siger Claus Thomsen.

Vil tilbyde kvalitetsløsninger til endnu flere

Claus Thomsen ønsker at blive en del af Nyt Syn blandt andet for at styrke butikkens digitale markedsføring.

Vi er glade for at have branchens måske mest trofaste kunder, som besøger os, fordi de går efter kvalitet og ønsker et ordentligt produkt. Derfor glæder det os, at Nyt Syn er på linje med, at vores produkter ikke er discount-produkter. Det er vigtigt for os at være professionelle og fair i alt, hvad vi gør, og derfor har vi valgt at blive en del af Nyt Syn-kædekonceptet , siger Claus Thomsen og tilføjer:

– Vi vil gerne udbrede kendskabet til vores produkter gennem den markedsføring, som Nyt Syn kan tilbyde, så vi kan være med til at øge livskvaliteten for endnu flere med synsudfordringer og øjensygdomme. Vi kan for eksempel hjælpe med speciallinser og natlinser, som kan bremse udviklingen af nærsynethed, og det sætter vi en stor ære i.

Første Nyt Syn-butik i centrum af København

Optikerkæden Nyt Syns sigter efter bred dækning i Danmark, og det har en særlig betydning med et medlem i København. Det fortæller Søren Pedersen, der er administrerende direktør i Nyt Syn:

Vi er stolte af at blive repræsenteret med en butik i centrum af København. Nyt Syn Optikkens Hus har et højt fagligt niveau og lægger vægt på gode, hurtige kunderelationer. Samtidig tilbyder de unikke specialtilpassede produkter, som passer perfekt ind i Nyt Syns DNA, så vi byder Claus og hans team hjerteligt velkommen.

Emner

Kategorier

Regions

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum