Gå til indhold
Over 100 år gamle tæpper upcycles og hitter i indretningen

Pressemeddelelse -

Over 100 år gamle tæpper upcycles og hitter i indretningen

Det ægte persiske tæppe er blevet moderne igen ved hjælp af en upcyclingsteknik, der kan give nyt rustikt look til gamle håndlavede tæpper, der har været brugt i generationer og kan være op til 120 år gamle.

Håndværket bag de klassiske ægte tæpper er næsten ubegribeligt og beror på en flere tusind år gammel kulturarv i Persien. Nu kan de håndlavede tæpper og deres gamle mønstre upcycles til nyt liv og et moderne vintagelook, der er blevet populært over hele Europa – og i særdeleshed også i Danmark.

– Tæpperne er blevet lavet i hånden i små landsbyer gennem generationer i Persien. Hvert tæppe er sit helt eget stykke kunsthåndværk, og det er noget, folk altid har sat pris på og elsket ægte persiske tæpper for. Men med gamle, naturlige teknikker kan vi give tæpperne et nyt liv og look, som er mere moderne og rustikt, forklarer Jesper Andersen, der er vicedirektør hos virksomheden Rezas, der opkøber, restaurerer og videresælger de særlige vintage tæpper, som i Danmark forhandles hos Garant.

Restaurering uden kemi

Med en kemikaliefri upcyclingsteknik, der inkluderer processer, stenvask og soltørring, bliver tæpperne restaureret til et moderne vintagelook med respekt for håndværket, og det har gjort det ældgamle persiske tæppehåndværk populært i et nyt format i hele Europa.

Upcyclingsprocessen er en restaurering af tæppet, der blot er med til at gøre det endnu mere slidstærkt. Her bliver det vasket og klippet til, og i nogle tilfælde tegnes mønstrene op igen med tråd eller farve for at fremhæve de originale detaljer. Ved at barbere tæppet ned til den flade væv opnås et rustikt look, men også et helt fladvævet og meget holdbart tæppe, hvor kanter med eventuelle frynser erstattes med nye eller bliver overlogget med en syning rundt i hele kanten.

– Det at tage noget, der måske ville forgå eller miste sin værdi, og give det værdi gennem en naturlig proces, harmonerer med tidsånden, og i det her tilfælde handler det ikke kun om den rene miljøomtanke, men også om at bevare kunst, håndværk, kultur og unika. Man får ikke bare et tæppe, men et kunstværk, som et rigtigt menneske har brugt timevis på at knytte, fortællerKate Hovgaard Mikkelsen, der er kategorichef for tæpper hos Garant.

Resterne bruges til patchwork

Hvis ikke hele tæppet kan restaureres, laves brudstykker af det til vintage patchwork-tæpper, der gennemgår samme upcyclingsproces.

– Patchworktæpperne er også meget populære. De har et anderledes udtryk, men de fortæller også en historie om det gamle håndværk og er en måde at give nyt liv til noget gammelt, fortæller Jesper Andersen.

Related links

Emner

Kategorier


Inbogulve amba varetager alle kædeaktiviteter for Garantkædens 65 butikker og selvstændige entreprenører. Garant er Danmarks største frivillige kæde inden for kædens hovedsortimenter tæpper, klinker, gulve og gardiner. Garant samarbejder med markedets mest anerkendte og erfarne producenter. Læs mere på www.garant.nu

Kontakt

Kate Hovgaard-Mikkelsen

Kategorichef Gulvtæpper, Inbogulve Amba +45 50 84 73 62

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum