Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Rekordsommer på danske campingpladser

Godt dansk sommervejr med den varmeste juli i tre år har givet ekstra mange besøgende på de danske campingpladser. Landsdækkende kæde slår rekord i både antal gæster og overnatninger i sommeren 2025.

Den danske sommer 2025 har budt på en temperaturmæssig gennemsnitlig start i juni og slutning i august, mens juli måned blev varmere end de sidste tre foregående. Samtidig har temperaturerne flere steder i Europa igen i år været voldsomt høje, og det mere moderate danske sommervejr har været medvirkende til, at flere danskere blev hjemme i sommerferien og blandt andet holdt ferie på campingpladserne.

Mens sommerens start i juni havde en for måneden relativt gennemsnitlig middeltemperatur på 15,0 grader, og slutningen i august lige så på 16,5 grader, kom den i juli op på 18,1 grader, og det er højere end i både 2022, 2023 og 2024, hvor den lå på 16 grader, ifølge opgørelser fra DMI.

Campingrekord i Danmark

Hos campingkæden First Camp slog sommeren 2025 rekord med 10 procent flere overnatninger og 6 procent flere gæster end sidste år.

– Sommeren i år har været helt fænomenal på campingpladserne. Vejret har været med os, og selvom der har været regnskyl, har det jo været en klassisk dansk sommer og varmere end de seneste par år. Det har betydet noget for de mere spontane bookinger, men vi har også haft flere bookinger overordnet, siger Kent Lodberg, der er head of marketing hos campingkæden First Camp, der ejer 14 campingpladser i Danmark og mere end 70 pladser samlet set i hele Norden.

Børnefamilier vælter ind

Udover det hæderlige danske sommervejr har campingpladserne oplevet en opblomstring de senere år, hvor en ny generation af børnefamilier har fundet glæden ved den afslappende ferieform under hjemlige himmelstrøg.

Antallet af danske børnefamilier, der besøger First Camp, er vækstet de seneste par år efter et dyk i 2023. Sammenlignet med sidste år har 14 procent flere børnefamilier i år holdt sommerferie på en af kædens 14 danske destinationer.

– Vi har oplevet en opblomstring af camping som ferieform blandt børnefamilierne, som vi også har gjort mere for i år med tiltag netop for børn. Det handler om flere aktiviteter målrettet børnefamilierne, så det bliver en aktiv og involverende ferieform, og det er noget, der lader til at betyde mere for den nye generation af børnefamilier i dag, fortæller Kent Lodberg.

Fra i år har kæden introduceret et nyt børneaktivitetsprogram på seks udvalgte pladser, hvor børnene har kunnet møde de populære maskotter Yessi fra First Camp og Dino fra Jesperhus.

Related links

Emner

Kategorier


First Camp er Nordeuropas største kæde inden for camping og resorts. Med over destinationer i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Tyskland kan vi altid finde den rette destination til dit næste ophold, uanset om det skal være i hytte, campingvogn, autocamper eller telt. www.firstcamp.dk

Kontakt