Gå til indhold
Stor efterspørgsel på vintagesmykker giver guldhandler nyt forretningsben

Pressemeddelelse -

Stor efterspørgsel på vintagesmykker giver guldhandler nyt forretningsben


Danske vintagesmykker er blevet så populære, at guldhandleren Vitus Guld har lavet en ny handelsplatform udelukkende for vintagesmykker, som nu i langt højere grad bliver bevaret frem for omsmeltet.

Der er altid blevet handlet med gamle guldsmykker hos Vitus Guld, men i dag bevarer og videresælger guldhandleren markant flere af de danske vintage designsmykker, end de gjorde tidligere.

– Vi har altid videresolgt bevaringsværdige smykker, men vi er zoomet ind på området på grund af den store interesse, og nu sælger vi langt flere vintage guldsmykker, end vi smelter om. Det er både i Danmark og i udlandet blevet langt mere populært at købe det ’gamle guld’, siger Christian Klingenberg, der er direktør i Vitus Guld og netop har lanceret DanishVintage.dkudelukkende til handel med vintagesmykker. Han estimerer, at de i dag beholder femten procent flere af de smykker, de får ind, til videresalg, end de gjorde for et år siden.

Guldinteressen vokser i krig og krise

Interessen for guld vokser typisk i krisetider, og i år ramte guldprisen et historisk højt niveau på XX dollars per ounce.

Mens Vitus Guld fordoblede omsætningen i 2020 i forhold til i året før, steg den med 50 procent i 2021, og i 2022 har virksomheden solgt 25 procent mere investeringsguld- og sølv end året før og modtaget en Gazellepris.

– Kriser giver generelt medvind i guldbranchen, fordi guld som investeringsobjekt opfattes som sikker havn, når der er uro i verden. Det helt nye er, at vi ser guldets popularitet så tydeligt på smykkerne. Der er kommet et helt andet marked for at sælge de brugte guldsmykker både i Danmark og udlandet, siger Christian Klingenberg.

Ved hjælp af de lovpligtige stempler, vintagesmykkerne bærer, kan guldhandlerne datere smykkerne helt tilbage til slutningen af 1800-tallet på lokation, samt hvilken designer eller guldsmed der står bag det enkelte smykke. Det at smykkerne bærer en historie, er ifølge vurderingsekspert og antikvitetshandler Simon Neubert-Luckner noget, som flere har fået øjnene op for og sætter pris på.

– Genbrug er ikke bare blevet cool blandt de unge, der vil redde verden og købe billige ting. Flere har fundet glæden ved at gå på jagt efter det helt særlige, og dermed er der blomstret en kærlighed til det historiske. Særligt for vintage guldsmykkerne er dog, at der udover den dekorative værdi og brugsværdien også er en værdi i guldet i sig selv, og derfor er det også investeringsobjekter, siger Simon Neubert-Luckner fra Vurderingsekspert.dk.

Krisen har lært os at købe brugt

Ifølge professor i forbrugeradfærd John Thøgersen har danskernes genbrugsvaner ændret sig under krisetiden, og det betyder også noget for ønsket om at bevare gamle smykker.

– Vi har fået mere erfaring i at købe brugt, og det er blevet en hverdagskompetence, der ikke kræver noget ekstra af os, og vi tænker naturligt genbrug ind i flere dele af vores forbrug. Men vi køber også stadig nyt og det er typisk, hvis brugen har reduceret kvaliteten af et produkt, eller hvis teknologien er blevet forældet. Ingen af disse faktorer gør sig dog gældende for smykker, siger professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet John Thøgersen.

Related links

Emner

Kategorier


Vitus Guld er en danskejet guldopkøber, som siden 2010 har ekspederet over 100.000 kunder med både køb, salg og omsmeltning af ædelmetaller både online og i fysiske butikker. Læs mere om Vitus Guld.

Kontakt

Christian Klingenberg

Christian Klingenberg

Direktør, Vitus Guld (+45) 89 80 12 34

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum