Gå til indhold
Stort bilhus giver kurser i hjertelungeredning landet over

Pressemeddelelse -

Stort bilhus giver kurser i hjertelungeredning landet over

Autohuset Vestergaard kæmper for hjertet og vil redde liv. I samarbejde med Hjerteforeningen og Tryg tilbyder bilhuset nu gratis kurser i hjertelungeredning og opsætter hjertestartere i alle afdelinger landet over.

I dag overlever tre en halv gange så mange mennesker i Danmark et pludseligt hjertestop udenfor hospital som for godt tyve år siden. Det skyldes, at langt flere danskere i dag træder til, når uheldet er ude. Flere danskere har viden om hjertelungeredning, der er kommet flere tilgængelige hjertestartere, og vi har fået en hjerteløber-ordning, der hele tiden får større tilslutning. Men hos Autohuset Vestergaard vil man gerne lægge sig i selen for at sikre, at endnu flere overlever.

– Det er jo kun godt, at mange kan træde til med førstehjælp og hjertelungeredning i dag, men vi vil gerne bidrage til, at endnu flere får den nødvendige viden til at kunne hjælpe med at redde liv ved et hjertestop, siger Jesper Søgård, der er CMO i Autohuset Vestergaard, og tilføjer:

– Med både hjertestarterne og personale, der nu også får tilbudt Hjerteforeningens Hjerteredderkursus, skaber vi tryghed i vores butikker og lokalsamfund. Som en del af autobranchen mener vi også, at vi kan spille en vigtig rolle i at hjælpe de generationer, der ikke havde obligatorisk førstehjælp på programmet i forbindelse med deres kørekort - eller de, hvor førstehjælpskurset har et par år på bagen og trænger til en brush-up.

Færdselsrelateret førstehjælp blev obligatorisk ved førstegangserhvervelse af et almindeligt kørekort i oktober 2006, og har bidraget til at særligt de yngre generationer er bedre rustet til at håndtere et hjertestop.

Arrangementer i alle afdelinger

Hvert år rammes næsten 5000 danskere af hjertestop, mens de opholder sig uden for et hospital. Det svarer til 13 personer om dagen, og hvis der ikke er nogen, der træder til med genoplivning, inden en ambulance ankommer, overlever kun én ud af 17.

– Et hjertestop kan jo ramme os alle, og det gør en livsvigtig forskel, om et vidne kan træde til indenfor få minutter . Alle skal derfor være velkomne til Hjerteredderkurserne – uanset om man skal have genopfrisket sin viden om genoplivning, eller er helt ny i det, siger Jesper Søgård, der håber på stor tilslutning til arrangementerne, der afholdes i samtlige afdelinger.

Praktisk information

Kurserne i hjertelungeredning foregår i uge 36, 37 og 38.

Et arrangement tager cirka to timer og foregår i tidsrummet 18.00-20.00.

Der vil være forplejning i form af sandwich og sodavand.

Kurserne udbydes i samarbejde med Hjerteforeningen og Tryg.

Tilmelding foregår via Autohuset Vestergaards hjemmeside.

Jylland

Kolding 04-09-2023 kl. 18:00

Vejle 05-09-2023 kl. 18:00

Aarhus 11-09-2023 kl. 18:00

Horsens 20-09-2023 kl. 18.00

Fredericia 21-09-2023 kl. 18.00

Fyn

Odense (Bondovej) 06-09-2023 kl. 18:00

Odense (Svendborgvej) 07-09-2023 kl. 18:00

Svendborg 18-08-2023 kl. 18.00

Sjælland

Birkerød 12-09-2023 kl. 18:00

Hillerød 13-09-2023 kl. 18:00

Nærum 14-09-2023 kl. 18:00

Related links

Emner

Kategorier


Autohuset Vestergaard har forhandlet biler siden 1983 og findes på Sjælland, Fyn og Jylland. I alt har Autohuset Vestergaard 12 filialer landet over. Læs mere på Autohuset-vestergaard.dk

Kontakt

Jesper Søgård

Chief Marketing Officer +45 23 30 97 08

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum