Pressemeddelelse -
Tipi og bål i efterårsferien ved Friluftsland i Herning
Outdoor-entusiasterne hos Friluftsland i Herning slår en tipi op og tænder bål foran butikken på parkeringspladsen i efterårsferien med varm kakao og vafler.
Onsdag den 16. oktober er der lejrstemning på parkeringspladsen foran Friluftsland i Herning. Her slår friluftsfolket en stor tipi op, laver bålhygge og byder på en kop varmt at drikke.
– Vi vil jo rigtig gerne vise, at der stadig er masser af gode mulighed for udendørsaktiviteter, selvom det er ved at blive efterår. Varm kakao og vafler er jo indbegrebet af en hyggelig efterårsdag, og det er to ting, der sagtens kan forenes med udelivet og laves over bål, siger Lars Nørgaard Langhoff, der er butikschef i Friluftsland i Herning.
Arrangementet er for børn og voksne i alle aldre, ganske gratis og foregår onsdag den 16. oktober kl. 11.00-16.00.
Der vil desuden være en skattejagt inde i butikken.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Friluftsland har siden 1980 forhandlet kvalitetsudstyr til outdoorlivet og er i dag en landsdækkende kæde med 12 forretninger. Virksomheden er ejet af den svenske koncern Fenix Outdoor, der blandt andet ejer det kendte mærke Fjällräven. Læs mere på Friluftsland.dk