Tjeklisten er klar – men sæddonoren vælges på mavefornemmelsen

Købere af donorsæd filtrerer systematisk efter højde, hårfarve og øjenfarve. Alligevel ender valget ofte et helt andet sted. Nye erfaringer fra den danske sædbank Donor Network afslører, hvad der reelt afgør beslutningen.

De fleste, der går ind på en sædbanks hjemmeside, gør det med en plan. De sorterer, klikker, fravælger: Blå øjne; ja. Brunt hår; nej. 180 centimeter. IQ over 100. Det ligner rationelle valg – næsten som at bestille en flybillet. Men ifølge den danske sædbank Donor Network træffes beslutningen langt mindre systematisk, end køberne sætter sig for.

– Vi kan se, at rigtig mange filtrerer på fysiske træk, sundhedsstatus og uddannelse. Det er det første, der sker. Men det er sjældent dét, der afgør det endelige valg. Når filtrene er sat og listen er barberet ned til et overskueligt antal donorer, sker der noget andet, siger Jakob Schölhammer Knudsen, stifter og direktør i den danske sædbank Donor Network.

Når ét billede slår alle filtre

Ifølge Donor Network er det ofte et enkelt element, der tipper beslutningen: et børnebillede eller en personlig tekst, hvor donoren beskriver sig selv og sine bevæggrunde for at være donor.

– Mange har svært ved at forklare, hvorfor de er endt med at vælge en bestemt donor. De regner med at være systematiske og metodiske, men ender med noget andet. Det kan være ét billede, hvor man oplever et varmt smil. Det kan være en kort personlig tekst, hvor man kan fornemme personen bag, siger Jakob Schölhammer Knudsen.

Ifølge psykolog Yoon Frederiksen, der er specialist i sundhedspsykologi og har beskæftiget sig med psykosociale aspekter af fertilitetsbehandling, kan der være en sjov sammenligning mellem sæddonorvalget og dating: Vi kan have en liste med for- og imod kriterier, men når det kommer til stykket, afgøres valget, af fornemmelsen, der fortæller os, hvad der føles rigtigt i maven, selvom alt på papiret peger i en anden retning.

– Det handler om, hvad vi bliver tiltrukket af i personligheden og de værdier vi tror personen har eller beskriver – det er ofte noget relaterbart, der tiltrækker os. Billeder af en donor vækker ofte følelser, fordi mange af os er utrolig visuelle. Vi tillægger personen på billedet nogle egenskaber og værdier vi selv har eller ønsker, uden egentlig at have grundlag for at vide om det er tilfældet, siger Yoon Frederiksen.

Hvorfor mavefornemmelsen vinder over data

Yoon Frederiksen forklarer, hvorfor denne pludselige følelsesmæssige drejning ikke er så overraskende. Ifølge hende handler valget af donor ikke om at skabe den “perfekte” genetiske kombination, men om at skabe en livsvej for barnet, som forældrene kan spejle sig i:

– Mennesker kan godt lide at tænke, at de er rationelle væsener, der træffer fornuftsbaserede beslutninger. Når vi vælger donor, begynder man ofte med rationelle overvejelser og beslutninger. Men når det kommer til stykket, bliver ønsket om at give barnet bestemte genetiske forudsætninger ofte overskygget af, hvad der føles rigtigt for os som forældre, og det er ikke altid rationelt bestemte forudsætninger som for eksempel ønsket om et omsorgsfuldt eller glad barn.

Ifølge Yoon Frederiksen er det vist, at fertilitetsbehandling er følelsesmæssigt belastende, fordi behandlingen sætter det eksistentielle sigte om at skabe en familie på spil. Derfor bliver donorvalget ofte også følelsesmæssigt påvirket.

– Der er forsket meget i det, man kan kalde beslutningspsykologi. For eksempel hvorfor vi spiller lotto. Alle ved godt at statistikken ved at vinde i lotto er virkelig dårlig, men vi gør det alligevel. Det handler om håb og drømme. De følelsesmæssige konsekvenser ved fertilitetsbehandling påvirker også donorvalget, fordi drømmen om hvordan vores kommende barn skal passe ind i vores liv, vores værdier og vores fremtid bliver sat på prøve, siger Yoon Frederiksen.

De tre vigtigste kriterier for donorvalg, ifølge Donor Network:

• Voksenbilleder: Det er ikke nødvendigvis et bestemt udseende, det handler om, men noget mere udefinerbart såsom et bestemt smil, et glimt i øjnene eller smilehuller.
• Børnebilleder: Det er ofte nemt at relatere til et børnebillede, fordi man ofte ser sit kommende barn for sig – derfor kan et børnebillede være hele grunden til at en donor bliver valgt.
• Personlig tekst: De personlige beskeder er ofte korte, men meget betydningsfulde. Det kan være helt små ting, der vækker følelser hos de kommende forældre: En bestemt formulering, en tanke om det at være donor eller en personlig anekdote.