Tysk trend vokser frem i Danmark: Flere bliver begravet i skoven

På ti år er antallet af kremationer steget elleve procent, og det er ikke al asken, der ender på kirkegården eller spredes over havet. Et nyt alternativ i skoven er ved at spire frem.

I dag bliver 86 procent af de afdøde i Danmark kremeret. Det er en stigning på 11 procent siden 2010. Urnenedsættelse på kirkegården og askespredning over havet har i mange år været mulighederne efter en kremation. I 2020 blev 8,5 procent af kremationerne spredt over havet, mens det året før var 10 procent. Det viser tal fra Danske Krematoriers Landsforening.

Et nyt alternativ med skovbegravelser, hvor urnen nedsættes under et træ i skoven, er ved at vinde indpas.

– En skovbegravelse er en mulighed for alle uanset baggrund og trosretning. Her får man sit eget sted i naturen, hvor pårørende kan komme, og samtidig kræver det ingen pasning. En askespredning over havet kræver heller ikke noget af de efterladte, men her mangler mange et sted at besøge, og det har man i skoven, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der siden 2018 har drevet Stensballegaard Skovbegravelsesplads ved Horsens, der er landets første i privat skov.

Hver femte ønsker skoven i Tyskland

Syd for grænsen har skoven været en mulighed siden 2001, og her er skovbegravelser så populære, at 19 procent af tyskerne ønsker en urnenedsættelse på en af de over 150 skovbegravelsespladser i landet. Det gør skovbegravelsen næsten lige så populær som en almindelig bisættelse på kirkegården, der ønskes af 21 procent. Det oplyser det tyske bedemandsforbund, Bundesverband Deutscher Bestatter.

Omtrent 55 procent af befolkningen i Tyskland er medlem af enten den protestantiske eller den katolske kirke, mens tæt på 75 procent er medlem af folkekirken i Danmark. Det kan give anledning til at tænke, at efterspørgslen på skovbegravelser derfor er større syd for grænsen. Men Jannik Ahlefeldt-Laurvig oplever, at forholdet til kirken ikke spiller ind, når skoven bliver valgt som gravsted:

– Cirka to tredjedele af dem, der vælger en skovbegravelse, har været medlem af folkekirken. Derfor skal valget af skoven heller ikke ses som et fravalg af folkekirken. Det er også stadig muligt at afholde bisættelsen i kirken og eventuelt en ceremoni i skoven bagefter. For mange handler det om, at skoven er et sted, hvor man finder en ro.

Pårørende har savnet alternativ

Hos foreningen Danske Bedemænd kan man nikke genkendende til behovet for alternativer som skovbegravelser.

– Generelt er det en tendens i tiden, at folk tager mere styring i forhold til, hvad der skal ske, når de dør. Vi oplever et klart ønske fra de pårørende om at have muligheden for en urnenedsættelse i skoven, og derfor glæder vi os over at se flere skovbegravelsespladser rundt omkring i landet, siger branchedirektør for foreningen Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen.

Siden 2018 har Skovbegravelse APS i samarbejde med kommuner og private skovejere været med til at etablere ni skovbegravelsespladser og forventer, at der i alt vil blive omkring 25 skovbegravelsespladser i Danmark.