Pressemeddelelse -
KESTO sikrer første kontrakt med Vestas i Sydkorea
ESVAGT og KMC Lines joint venture KESTO skal levere offshore service logistik til Vestas i Shinan-Ui offshore vind-farm i Sydkorea.
KESTO, som er det nye joint venture mellem danske ESVAGT og sydkoreanske KMC Line, har sikret sine første kontrakter:
Fra 2028 og ti år frem skal KESTO levere skibe til Vestas’ serviceopgaver i Shinan-Ui offshore vind-farm i Sydkorea.
“Det er en betydelig og vigtig milepæl i KESTO, og vi er stolte af at udbygge vores gode partnerskab med Vestas i Korea og bidrag til at støtte den vedvarende energiproduktion gennem vores joint venture med KMC Line. KESTO bliver den først leverandør af skibe på lange kontrakter, hvilket understreger den kvalitet og sikkerhed i offshore operationer, vi tilbyder vores kunder,” siger Søren Karas, CEO for ESVAGT.
KESTO skal servicere Vestas allerede fra konstruktionsfasen, og når parken er klar til drift, skal KESTO være levere service på operationen til Vestas frem til 2039.
"Denne kontrakt markerer den formelle start på KESTOS operationelle rejse. KESTO vil levere højkvalitet offshore vindmøllefartøjstjenester, der opfylder både internationale driftsstandarder og koreanske lovgivningsmæssige krav. Vi ser meget frem til at indgå i dette langsigtede samarbejde med Vestas," siger James Kim, CEO for KMC Line.
Nye skibe på vej
KESTO har igangsat nybyggeriet af to 27-meter lange crew transfer vessels (CTV), hver med plads til 24 teknikere. Skibene skal transportere teknikerne sikkert rundt blandt parkens 26 Vestas V236-15.0 MW turbiner i forbindelse med det daglige servicere og vedligehold.
“Vi har gennem årene opbygget stor erfaring med safe transfer boat (STB)-operationer i havmølleparker, hvor vi sikkert og effektivt har overført mølleteknikere mere end 350.000 gange. STB-operationer minder meget om CTV-operationer, og vi er sikre på, at vores erfaring, procedurer for overlevering af viden og planer for crewtræning vil sikre Vestas den bedste kvalitet af operationer,” siger Jacob Lykke-Kjeldsen, Senior Sales Executive i ESVAGT.
CTV-skibene, som er designet i Europa og nøje udvalgt på baggrund af præstationer og specifikke krav i havmølleparken, bliver bygget i Sydkorea, hvilket understreger KESTOs ambition om at understøtte en lokal forsyningskæde
KESTO tager levering af skibene i Q1 2028.
Lokal besætning skal oplæres
KMC Lines stærke mandskabsbase og tætte forbindelser til sydkoreanske maritime uddannelsesinstitutioner vil sikre bemanding, og fælles træning ombord på ESVAGTs skibe vil sikre et solidt kompetencegrundlag, inden driften begynder.
"Vores primære fokus er at etablere et stærkt operationelt beredskab forud for levering af skibene. KESTO vil trække på al den erfaring, netværk og indsigt, moderselskaberne har relateret til både besætning og operation, mens vi sammen udvikler K-standarden for operationel ekspertise," siger Han Cho, Representative Director i KESTO.
FAKTA:
Shinan-Ui vil kunne forsyne 350.000 sydkoreanske husstande med grøn strøm årligt, når den er klar i 2028/29.
Emner
Kategorier
ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt olie & gas-industrien.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 1100 medarbejdere offshore og onshore.