Pressemeddelelse -

Vi drømmer om Caribien men vælger Sydeuropa

Hvad er dit nytårsforsæt? Falk Lauritsen Rejser har undersøgt, hvor vi drømmer om at rejse hen i 2013 – og hvor vi ender med at holde ferie. Se svarene her.

I januar laves der planer for resten året, og ind imellem kommer vi til at love os selv og andre mere end vi kan holde. Men der findes heldigvis andre nytårsforsætter end slankemad, mere motion og løftet om at lægge smøgerne på hylden. Vi skuer også fremad mod nye oplevelser og feriedrømme – hvor skal vi rejse hen næste gang, og hvor kunne vi tænke os at rejse hen, hvis slet ikke der var nogen begrænsninger?

Falk Lauritsen Rejser har bl.a. spurgt godt 2.100 mennesker om, hvor turen går hen i år - og hvor i verden de allerhelst kunne tænke sig at rejse, hvis nu….

Hver fjerde har bestilt ferien
Blandt de adspurgte har 25 procent allerede bestilt ferie for 2013, mens tre ud af fire endnu ikke har besluttet sig. En overvældende stor del af dem som har bestilt ferie, skal til Sydeuropa – 66 procent holder i 2013 ferie ved Middelhavet. Ni procent skal på ferie i Mellemøsten (Israel, Jordan, Egypten eller Emiraterne), mens blot to procent har besluttet sig for at feriere i Caribien.

Tre ud af fire overvejer Sydeuropa
Mønstret gentager sig blandt dem, som endnu ikke har besluttet sig for, hvor ferien holdes i 2013. 1.143 personer - eller tre ud af fire - regner med, at de skal til Sydeuropa. Otte procent forestiller sig, at turen går til Mellemøsten og andre otte procent har en idé om, at de vil holde ferie i Asien.

Blot fire procent af respondenterne regner med, at de vil holde ferie i Cuba, Den Dominikanske Republik eller et andet sted i Caribien.

Drømmen om Caribien
Og det er faktisk stik imod de adspurgtes drømme. På spørgsmålet ”Hvor havde du mest lyst til at rejse hen, hvis der slet ikke var nogen begrænsninger”, svarer 35 procent eller mere end en ud af tre nemlig Caribien. 26 procent ville vælge Sydeuropa, 19 procent ville tage til Asien, seks procent ville vælge at tage til Mellemøsten og 14 procent ville vælge at tage et helt femte sted hen. Det er især de yngre rejsende, som ville rejse til Caribien frem for Sydeuropa.

Vi vil rejse to gange om året eller mere
Undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af de adspurgte rejser én gang om året, 37 procent rejser to gange om året og 16 procent - eller 326 personer - rejser mere end to gange om året. Det er lidt mindre end vi kunne tænke os. 46 procent ville helst rejse mindst to gange i 2013, mens 43 procent ville ønske, at de kunne stikke sydpå mere end to gange i år.

Fjerne rejsemål er kommet tættere på
”Lysten til at rejse og opleve verden fejler tydeligvis ikke noget. Sydeuropa er fortsat uhyre populært for os danskere, fordi klimaet er gunstigt og rejsetiden kort. Det kræver ofte mere tid og mere planlægning at tage længere væk, men efterhånden er destinationer i Asien og Caribien blevet lettere tilgængelige og dermed er drømmen om at rejse hertil også blevet nemmere at realisere”, siger direktør Søren Falk Lauritsen i en kommentar til undersøgelsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • turisme
  • feriedrømme
  • rejse
  • ferier
  • ferie
  • rejser
  • falk lauritsen rejer
  • falk lauritsen
  • sydeuropa
  • caribien

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2011 og 2012 er Falk Lauritsen blevet kåret til Danmarks bedste charterbureau. I 2013 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale

  • Det betragter vi som god service på ferien

    Er det den gode rejseleder, den grundige stuepige, den pletfrie tjener eller måske rejsebureauets tilgængelighed der vægtes højest, når danske feriegæster skal vurdere god service? Falk Lauritsen Rejser har spurgt 1.500 gæster, hvad der er vigtigst for dem både før, under og efter ferien.

  • 9 ud af 10 bliver klogere på ferien

    De fleste danskere ønsker at blive klogere på det land eller den by, de besøger, og vi er ivrige efter at lære lokalbefolkningen at kende, viser ny, stor rundspørge fra Falk Lauritsen Rejser.

  • Sådan rejser vi i 2057

    Til Mallorca med automatpilot eller Australien på rekordtid - og i fly med børnefri zoner? Familien Falk Lauritsen har været rejsearrangør i 45 år. I den anledning har Falk Lauritsen Rejser spurgt, hvordan vi kommer til at rejse om 45 år fra nu. Læs de overraskende svar her.

  • Vi savner rugbrødet på ferien

    Langt de fleste danske turister klarer sig fint på ferien uden spegepølse og leverpostej, men rugbrødet er savnet - og 1 ud af 5 rejsende, tager som regel mad med hjemmefra. Det viser ny stor undersøgelse fra Falk Lauritsen Rejser.

  • Stor charternyhed: Caribien rykker tættere på Danmark

    Drømmen om en bountyferie med palmer, kridhvide strande og latinamerikanske rytmer på promenaden kan blive opfyldt for mange, når Falk Lauritsen Rejser som det første selskab herhjemme tilbyder charterrejser direkte fra Billund til Den Dominikanske Republik.

  • Konfirmander anno 2013 ønsker sig penge og rejseoplevelser

    Det er populært at blive konfirmeret. Antallet af konfirmander har de seneste år været stigende, men noget tyder på at gaveønskerne har ændret sig. Rejseoplevelser er nu i lige så høj kurs som smartphones, stereoanlæg og andre materielle gaver, viser ny undersøgelse.

  • Teenagefamilier vil have All Inclusive, Wi-Fi og underholdning på hotellerne

    De fleste synes det er dejligt at rejse med børnene - så længe ungerne altså har lyst til at tage med mor og far på ferie. Falk Lauritsen Rejser har undersøgt behovene for familier der rejser med teenagere. Rigelig mad, underholdning og trådløst internet står øverst på ønskelisten.