Pressemeddelelse -

​Direktøren for Statens Naturhistoriske Museum bliver en del af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Direktøren for Statens Naturhistoriske Museum bliver en del af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Peter C. Kjærgaard indtræder til oktober i bestyrelsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Med etableringen af en formel relation mellem de to museer, lægges der op til et styrket naturhistorisk samarbejde på tværs af landet.

Verdens største sammenhængende tidevandsområde

Vadehavet er – udover at være verdens største sammenhængende tidevandsområde, og et af verdens 10 vigtigste vådområder – også en region som påvirkes meget tydeligt af globale klimaforandringer. Det drejer sig blandt andet om ændringer i det kystnære landskab, invasive arter og forskydninger i forekomsten af algearter og plankton. Den situation forpligter. Ambitionen med samarbejdet er at skabe et bedre grundlag for at forstå samspillet mellem samfund og natur, således vores udgangs-punkt for at træffe valg – for og i fremtiden højnes.

”Fiskeri- og Søfartsmuseet er, med sin fysiske placering på kanten af Vadehavet, og den mangeårige tradition for forskning i – og formidling af – Vadehavet, en helt rigtig aktør til at skabe endnu mere interesse og forståelse for Vadehavets økosystem og fysiske dynamikker, som er under konstant forandring.” Museumsdirektør, David Dupont-Mouritzen

Udover et styrket fokus på Vadehavet, er det også hensigten at optimere på museernes allerede eksisterende samarbejde om det nationale beredskab for havpattedyr samt formidling af havpattedyr generelt.

Fællesskab om byggeri, formidling og udstillingsplaner

Statens Naturhistoriske Museum står overfor et gigantisk byggeprojekt, hvor museet, der i dag består af besøgsadresserne Zoologisk Museum, Botanisk Have og Geologisk Museum, samles i Botanisk Have i København.
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har ligeledes planer for en om- og udbygning, men her er processen lige startet, hvilket betyder, at museumsdirektør David Dupont-Mouritzen de kommende år vil søge midler i størrelsesordenen 300 mio. kr. til den gennemgribende om- og udbygning af museet.

Begge museer står med ambitiøse udviklingsplaner og projekter, hvor sparring og samarbejde er oplagt.

”Der er lagt mange spændende fremtidsplaner for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Al den tid der har levet mennesker i det område vi kender som Danmark, lige siden sidste istid, har man haft et tæt afhængighedsforhold til havet. Det har været en relation i konstant forandring. Det gælder også i dag. Vi står nu overfor store udfordringer, hvor havet er kommet tættere på vores hverdag fra plastikproblemer til betydelige konsekvenser af klimaforandringer. Vi har derfor brug for at gentænke hvordan vi formidler vores forhold til havet og inddrager alle. Jeg ser et stort potentiale i Fiskeri- og Søfartsmuseets planer på såvel lokalt og nationalt plan. ”Museumsdirektør og professor, Peter C. Kjærgaard.

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • zoologisk museum
  • botanisk have
  • havpattedyr
  • fiskeri- og søfartsmuseet
  • museum
  • naturhistorie
  • bestyrelse
  • vadehavet
  • fællesskab
  • udvikling
  • samarbejde
  • sparring
  • projekter
  • statens naturhistoriske museum
  • geologisk museum

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv.

Selvejende institution, stiftet i 1962. Statsanerkendt som kultur- og naturhistorisk specialmuseum i 1972. 

Kontakt

Merete Jankowski

Pressekontakt Direktør 60923681

Relateret materiale