Gå til indhold
Nyudviklet app hjælper rengøringsvirksomhed med at opdage tegn på stress blandt 150 ledere

Nyhed -

Nyudviklet app hjælper rengøringsvirksomhed med at opdage tegn på stress blandt 150 ledere

Er du vågnet frisk og udhvilet? Har du følt dig glad og i godt humør i dag?

Sådan lyder to eksempler på fem simple spørgsmål, som ledergruppen i Forenede Service en til to gange om måneden helt automatisk bliver præsenteret for på deres smartphone. 

Virksomhedens cirka 150 ledere fordelt over hele landet har nemlig siden januar haft en særlig app installeret på deres smartphone, som skal hjælpe med at opdage indikationer på stress. Howdy, hedder app’en, som er udviklet af ”Worklife Barometer”, der er en dansk virksomhed med speciale i forebyggelse af stress - i samarbejde med Psykiatrifonden. Og app’en virker helt efter hensigten, forklarer regionsdirektør i Forenede Service Jens Nielsen, der har været projektleder i forhold til at indføre app’en blandt lederne:

”Vi overvejede, om, hvorvidt vi mon ikke kunne blive bedre til at opdage stress på et tidligt tidspunkt og samtidig måle det typiske og generelle stressniveau hos vores ledere,” forklarer Jens Nielsen og uddyber:

”Alle mennesker kan jo i perioder opleve stress, uden at det behøver at blive problematisk, men det vil jo være gavnligt for både medarbejderne og arbejdsgiveren, hvis man kan nå at håndtere stressen i de tidlige faser, før det udvikler sig til blandt andet sygemeldinger. Og app'en har allerede vist sig effektfuld,” siger han.

Tester app’en året ud
App’en stiller spørgsmålene baseret på WHO’s særlige trivselsindex, der fokuserer på blandt andet søvn, humør og motivation. Hvis medarbejderen, der svarer på spørgsmålene via app’en, viser tegn på mistrivsel bliver personen telefonisk kontaktet af en psykolog tilkoblet Psykiatrifonden, der i en anonym samtale med medarbejderen afdækker årsagen og omfanget af den dårlige trivsel. Efterfølgende lægges der i fællesskab en handlingsplan. Alle data er således anonyme, og en gang om måneden modtager Forenede Service’s ledelse en rapport, der viser tilstanden og udviklingen i de enkelte afdelinger. Det giver blandt andet mulighed for at indgå i dialog med afdelingsledere, hvor der er tegn på dårlig trivsel.

”Jeg ved positivt, at minimum tre ledere i den periode er blevet hjulpet af psykologsamtalerne. De har fortalt mig, at psykologerne er grebet ind i rette tid, før stressen eventuelt udviklede sig til sygemeldinger,” forklarer Jens Nielsen og oplyser, at Forenede Service tester app’en året ud, hvorefter værdien og effekten af den evalueres, og der efterfølgende kigges på, om hvorvidt app’en skal udbredes til alle medarbejdere i virksomheden.

Forenede Service er den første virksomhed i branchen, som har indført app'en. 

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Vi vil gøre en forskel, for mennesker, for samfundet, for fremtiden.

Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service-virksomhed. Vi løser opgaver inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,7 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.