Gå til indhold
"Hvis det viser sig, at nye løsninger kan erstatte konventionel kemi, vil det have stor betydning. Både for miljøet og den enkelte medarbejder”, siger chef for miljø og kvalitet i Forenede Service, Nils Bjørn Larsen.
"Hvis det viser sig, at nye løsninger kan erstatte konventionel kemi, vil det have stor betydning. Både for miljøet og den enkelte medarbejder”, siger chef for miljø og kvalitet i Forenede Service, Nils Bjørn Larsen.

Nyhed -

Rengøringsvirksomheder går sammen og tester probiotika i miljøvenlig rengøring som svar på COVID-19

COVID-19-krisen har motiveret rengøringskonkurrenter til samarbejde i Gladsaxe Kommune. Målet er at undersøge effekten af et nyt probiotisk rengøringsprodukt. Et vigtigt skridt på vejen mod grønnere rengøring med mikroorganismer, lyder meldingen fra Katrine Munch-Hansen, Business Director for Household Care i Novozymes. Forenede Service er en blandt fem udvalgte virksomheder.

Novozymes har indgået partnerskab med en række rengøringsfirmaer i Gladsaxe Kommune, der fra 3. maj vil teste en løsning på en af de helt store udfordringer i rengøringsbranchen; øget efterspørgsel på mere og grundigere rengøring. Hyppigere rengøring og flere kemiske produkter kan skade både miljø og rengøringspersonale, og påvirke indendørs-mikrobiomet negativt. Forskning har nemlig vist, at miljøer, der er for rene, kan svække kroppens immunsystem og øge forekomsten af astma og allergi.

Novozymes har derfor indgået et lokalt partnerskab med Gladsaxes bæredygtige hygiejne hub for at teste deres nye probiotiske rengøringsprodukt, Microvia ™ Pro. Katrine Munch-Hansen, Business Director for Household Care i Europa, glæder sig over muligheden for i samspil med den professionelle rengøringsbranche at sætte fokus på mere miljøvenlig rengøring:

”Samarbejde med disse partnere om innovative rengøringsløsninger er et vigtigt skridt på vejen mod grønnere rengøring med mikroorganismer, der giver tryghed hos forbrugeren. Dertil, giver det direkte samarbejde med forbrugeren os en bedre indsigt i markedet og behovet, hvilket giver os en bedre mulighed for at skabe effektive løsninger.”

Målet er undersøge effekten af probiotiske gulvrensere som et bæredygtigt alternativ til traditionelle alternativer i kontorer og kantineområder.

”Novozymes ser et stort potentiale i at bruge mikrober til at give langtidsholdbare rengøringseffekter. Ved at kombinere fem harmløse Bacillus-arter med forskellige egenskaber har vi skabt et unikt mikrobielt blend, der kan understøtte eksisterende rengøringsløsninger ved at nedbryde mikroskopisk snavs og skabe gavnlige skift i indendørs mikrobiomet. Vi glæder os til at se resultaterne”, siger Marta Kinnunen-Grubb, Industry Teknologi Specialist i Novozymes.

Bredt innovativt partnerskab
Fem forskellige rengøringsvirksomheder i Gladsaxe Kommune er gået sammen om at teste det nye, bæredygtige alternativ. Fra 3. maj og seks uger frem udskifter virksomhederne nuværende rengøringsmidler med Novozymes’ probiotiske alternativ, der tilsættes et 100% bionedbrydelig støvbindermiddel.

”Gladsaxe har mange store virksomheder inden for rengøring og hygiejne. Vi samlede dem i en åben dialog om fremtidens bæredygtige rengøring som et led i kommunens strategi for en grøn genstart efter COVID-19, og det er med stor glæde, at parterne er gået sammen om at teste Novozymes produkt”, siger Freja Ludvigsen, Gladsaxes erhvervsudviklingschef, som står bag partnerskabet. 

Forsøgsdesignet er udviklet af Novozymes i tæt samarbejde med start-up-virksomheden Aks2tal, der allerede har et tæt samarbejde omkring støvbinding med Forenede Service, som også stiller deres hovedkvarter i Gladsaxe til rådighed i forsøget.

”Som virksomhed har vi et stort ansvar for at passe på både miljø og mennesker, og rengøringsfagligt er vi enormt nysgerrige på probiotiske rengøringsløsninger, som vi tester her i virksomheden. Hvis det viser sig, at nye løsninger kan erstatte konventionel kemi, vil det have stor betydning i en branche som vores, hvor mennesker udfører arbejde i daglig og tæt kontakt med mange forskellige rengøringsmidler. Det vil være et stort plus – både for miljøet og for den enkelte medarbejder”, siger chef for miljø og kvalitet i Forenede Service, Nils Bjørn Larsen.


Om partnerskabet

I slutningen af 2020 inviterede HelloScience, en platform for innovation med fokus på samarbejde grundlagt af Novozymes, rengøringsvirksomheder og startups til et Livelab event. Formål er at gentænke nuværende rengøringsvaner og midler for at skabe fremtidens løsninger.

Emner

Kategorier

Regions

Relateret materiale

Vi vil gøre en forskel, for mennesker, for samfundet, for fremtiden.

Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service-virksomhed. Vi løser opgaver inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,7 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.