Gå til indhold
Nyt samarbejde skal fremme hyperlokale råvarer i kantiner landet over

Pressemeddelelse -

Nyt samarbejde skal fremme hyperlokale råvarer i kantiner landet over

Et nyt samarbejde mellem Kokkenes Køkken, der er en af landets førende kantineleverandører, og den innovative B2B markedsplads for fødevareproducenter, Råhandel, vil støtte den grønne dagsorden og gøre lokalt producerede råvarer mere tilgængelige i Kokkenes Køkkens kantiner landet over.

Nu er der godt nyt til landets små, lokale fødevareproducenter, som er kommet i klemme under corona. Et nyt samarbejde mellem kantineleverandøren Kokkenes Køkken og den innovative B2Bmarkedsplads for fødevareproducenter, Råhandel, der er den første af sin slags, skal gøre det muligt for Kokkenes Køkken at servere hyperlokale frokoster for de mere end 10.000 gæster, der dagligt besøger deres kantiner.

”Vi arbejder hver dag på at være lidt grønnere i morgen. Men appetitten på mere lokale og bæredygtige måltider er en ting. Virkeligheden er bare, at selvom vi har grønne ønsker, er hyperlokale råvarer svært tilgængelige i mængder, som matcher behovet i storkøkkener. På mange måder er Råhandel den første platform, der kan være med til at demokratisere fødevareindustrien. De løser kort og godt det behov, vi længe har haft,” siger Maj Toppenberg, direktør i Kokkenes Køkken, og fortsætter:

”Med samarbejdet giver vi den hyperlokale råvareagenda nyt spillerum. Vi driver kantiner i hele landet, og vi ved, at frokostkantinen for mange er en vigtig inspirationskilde til måltider i hjemmet. Det forpligter, og vi håber, at vi kan åbne danskernes øjne for de mange delikate muligheder, der findes i deres nærområder.”

Ny værdikæde til fødevareindustrien

Råhandel har eksisteret siden begyndelsen af 2017, og er en online markedsplads og logistikløsning, der ønsker at fjerne handelsbarrierer for små fødevareproducenter ved at sætte dem i direkte kontakt med indkøbs-, køkken- og butikschefer. I dag er der over 500 varer til salg på markedspladsen fra flere end 200 producenter fra hele landet. Samarbejdet med Kokkenes Køkken er dog det første med en landsdækkende kantineleverandør.

For Råhandel er samarbejdet et vigtigt skridt mod at hjælpe de lokale fødevareproducenter med at skabe optimale vækstbetingelser ved både at kunne nå ud til landets supermarkeder, restaurationer og nu også storkøkkener.

”Vi ønsker at muliggøre vi en enkel handel mellem små, innovative madhåndværkere og erhvervskunder. Danmark er fuld af innovative fødevarevirksomheder, der bare har brug for hjælp til at nå markedet. Vores ønske er at samle bestilling, betaling og levering på vores online markedsplads, så producenter og restauratører kan fokusere på det, de gør bedst; deres håndværk. Vi er derfor stolte over at kunne tilføje Kokkenes Køkken til vores platform. Kokkenes Køkken har et ønske om med deres frokostkantine at bidrage til en grøn adfærdsændring hos danskerne båret af gode, lokale råvarer, og det er en mission, vi glæder os til at være en del af.,” siger Solveig Felbo, direktør hos Råhandel.

Det nye samarbejde starter op 1. april og vil gælde samtlige kantiner i Kokkenes Køkken.

Kategorier


Forenede Service er landets næststørste facility service-virksomhed, og beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere fordelt på mere end 90 forskellige nationaliteter. Vi servicerer dagligt over 2000 store og små kunder i hele Danmark, og i modsætning til andre større rengøringsselskaber i branchen er Forenede Service familieejet og dansk baseret.

En del af Forenede Service er beskæftiget med kantinedrift under subbrandet Kokkenes Køkken, ligesom alle ydelser inden for ejendomsvedligehold og arealpleje hører under Greencircle, der blev opkøbt af Forenede Service tilbage i 2019. 

Kontakt

Relateret materiale

  • TDC har valgt Forenede Service som landsdækkende facility service-partner

    TDC har valgt Forenede Service som landsdækkende facility service-partner

    Fælles grønt fodslag og god data danner rammen for et nyt samarbejde mellem TDC og en af landets største facility servicevirksomheder. Fra 1. maj står Forenede Service klar med 145 medarbejdere, der skal sikre kantinegastronomi og rene rammer til de mere end 150 lokationer, som telegiganten fordeler sig over.

  • Kokkenes Køkken omlægger til 100% økologisk dansk mel og korn i nyt strategisk samarbejde med Mejnerts Mølle og Aurion

    Ansvarlighed i fokus: Kantinevirksomhed omlægger til 100% økologisk dansk mel og korn i nyt strategisk samarbejde med lokale avlere og producenter

    I et nyt strategisk samarbejde med Mejnerts Mølle og Aurion omlægger kantinevirksomheden Kokkenes Køkken nu til 100% økologisk dansk mel og korn. Antallet af leverandører i kategorien reduceres markant, og indkøbet af mel og korn, som årligt tæller mere end 100 tons, flyttes fra udenlandske producenter til dansk økologisk landbrug, meddeler divisionschef i Kokkenes Køkken, Asmus Thorsøe Haman.

  • Landbrug & Fødevarer har 9. juni 2021 offentliggjort feltet af årets bedste kantiner. Blandt de tre udvalgte er Kokkenes Køkken.

    Miljøansvar og kulinariske serveringer: Kokkenes Køkken nomineret til årets kantinepris

    Kapløbet til årets kantinepris er i gang. Blandt landets bedste tre kantiner er køkkenet i kontorfællesskabet Vibenshuset, som drives af Kokkenes Køkken. Det melder erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, som har nomineret kantinen til Kantineprisen 2021.
    I rammerne af den nu gennemrenoverede chokoladefabrik på Østerbro i København går op til 600 medarbejdere i kontorfællesskabet Viben

  • I samarbejde med Skovsgaard Gods og Dansk Cater har Kokkenes Kokken indgået et samarbejde, der skal sikre, at flere danskere præsenteres for de mange madmuligheder og smagsoplevelser, flerårige grøntsager byder på.

    Flerårige grøntsager skal udfordre danskernes spisevaner

    Det bæredygtige sigte har for længst forplantet sig i mange af landets storkøkkener. Nu er tiden moden til, at landets kantiner præsenterer danskerne for at spise et spadestik dybere bæredygtigt, lyder meldingen fra Maj Toppenberg, direktør i Kokkenes Køkken, der som de første i branchen indgår formelt samarbejde om flerårige grøntsager.

  • Køkkencheferne høstede tang i Nykøbing Bugt sammen med Dansk Tang.

    Kokkenes Køkken vil lave mad med tang

    For hele tiden at udvikle og forny sig tager Kokkenes Køkken jævnligt ud for at hente inspiration til nye bæredygtige råvarer. Den 17. juni blev køkkencheferne sendt til Nykøbing Sjælland for at høste tang og få inspiration til, hvordan tang, der er meget klimavenligt, kan bruges i madlavningen. Tanken er nemlig, at køkkencheferne skal til at lave mad med tang.

  • Direktør i Kokkenes Køkken, Maj Toppenberg, er valgt ind i bestyrelsen for Økologisk Landsforening. Her ses hun igang med at anrette en særlig SANS!-buffet i en af virksomhedens kantiner. Foto: Jannik Preisler.

    Kokkenes Køkken-direktør valgt ind i bestyrelsen for Økologisk Landsforening

    ​Der var kampvalg til bestyrelsen for Økologisk Landsforening ved foreningens årlige generalforsamling, som blev afholdt i weekenden i Aarhus. Og valget medførte stor udskiftning i bestyrelsen, som nu også har en repræsentant for landets storkøkkener og kantiner som medlem i form af direktør Maj Toppenberg fra kantineleverandøren Kokkenes Køkken.

  • Wiphaporn Paijaturat, som er kok og souschef i kantinen i Huset Edison på Amager, iklædt en af de nye fine, bæredygtige kokkeuniformer. Der går cirka 13 stk. genbrugte plastikflasker til en kokkejakke og 9 stk. til et forklæde.

    5.000 bæredygtige kokkejakker og forklæder på vej til Kokkenes Køkken

    Kokkenes Køkken tænker innovativt for at være mest muligt bæredygtige og for at understøtte FN’s klima- og verdensmål aktivt. Nu har kantineleverandøren investeret i 5.000 kokkejakker og forklæder fra Berendsens særlige CSR-kollektion, som blandt andet bliver fremstillet af brugte engangs-plastikflasker. Og de bæredygtige tekstiler skal vaskes på Berendsens svanemærkede vaskeri.