Gå til indhold
Fuldkornspartnerskabet er optaget i 17 Rooms

Nyhed -

Fuldkornspartnerskabet er optaget i 17 Rooms

17 rooms er et partnerskab mellem Center for Sustainable Development i Brookings og The Rockefeller Foundation. 17 Rooms er en eksperimentel metode til at fremme de økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger, der er indarbejdet i verdensmålene. Fuldkornspartnerskabet er nu en del af Room 2: Zero hunger de næste 12-18 måneder.

Verden nærmer sig en korsvej, når det handler om at takle udfordringer med fattigdom, ulighed og miljøbeskyttelse i verden.

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev etableret i 2015, og har til formål at løse udfordringerne. Verdensmålene har en tidshorisont frem til 2030, og der er ikke lang tid til 2030. Derfor er der ifølge 17 Rooms brug for nye tilgange til samarbejde, problemløsning og kollektivt lederskab for at kortlægge en bedre vej frem.

Det danske Fuldkornspartnerskab er inviteret til at være en del af den sjette ”17 Rooms” globale flagskibsproces. Kampagneleder Rikke Iben Neess skal deltage i Room 2 – en arbejdsgruppe knyttet til verdensmålet om ”Zero hunger”. Der fokuseres blandt andet på at accelerere det globale indtag af fødevarer med fuldkorn og at finde løsninger, der støtter op om kvinder og børn.

”Det er værdifuldt for os at være med og connecte med andre lande rundt om i verden og lære om innovationer – også på tværs af verdensmålene, og bidrage med vores erfaringer med at øge fuldkornsindtaget i Danmark. Det bliver lærerigt, og vi glæder os over deltagelsen” siger Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.

17 rooms ønsker desuden at skabe en ny og energigivende tilgang til at finde praktiske løsninger, ny indsigt og en følelse af fællesskab på tværs af landene.

Fuldkornspartnerskabet, som består af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen, DI Fødevarer og en række fødevarevirksomheder og detailhandlere, har arbejdet ihærdigt for at øge danskernes fuldkorsnindtag og forbedre folkesundheden i en årrække. Danmarkerne spiser i dag i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen. Anbefalingen er mindst 75 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit. Fuldkornspartnerskabet står bag det orange fuldkornslogo der findes på ca. 1.000 produkter.

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark