Gå til indhold
Lavere priser på rejser over Øresund skaber job og vækst

Pressemeddelelse -

Lavere priser på rejser over Øresund skaber job og vækst

Öresundsperspektiv nr. 1 2015

Togbilletterne over Øresund er de dyreste i Europa. Hvis sænkes prisen til samme niveau som andre billetpriser i Øresundsregionen, kan det styrke den økonomiske udvikling og Øresundsintegrationen, viser ny analyse lavet af Öresundskomiteen.

Togpriserne over Øresund er i dag ca. 30 pct. dyrere end lige så lange rejser i Danmark og i Skåne. Forskellen er urimelig, da omkostningerne per kilometer ikke er højere på Øresundsbron end andre steder.

Faktisk er billetpriserne mellem København og Malmø de dyreste i Europa (bortset fra privatejede ruter som Arlanda Express). For eksempel er et månedskort over Øresundsbron 2-3 gange dyrere end et månedskort i Stockholm.

I dag offentliggør Öresundskomiteen en analyse af, hvordan det vil påvirke samfundsøkonomien, hvis prisen for at køre med tog over Øresund sænkes. I analysen ”Overpris på overfarten? - effekter af at sænke billetpriser på rejser over Øresund” konkluderes det, at lavere togpriser vil styrke den økonomiske vækst og integrationen af Øresundsregionen.

Analysen viser, at hvis togpriserne over Øresund reduceres med ca. 30 procent, og dermed kommer på niveau med andre togpriser, så vil antallet af togrejsende stige betydeligt, nemlig med 20-30 procent. Effekten af flere rejsende vil ikke finansiere prissænkningen på kort sigt, men øget arbejdspendling giver på længere sigt samfundsøkonomiske gevinster. Øget arbejdspendling vil medføre jobskabelse, skatteindtægter og færre A-kasse udbetalinger, og dermed kan prissænkningen på lang sigt finansiere sig selv. Målt i BRP (bruttoregionalprodukt) kan den samlede samfundsøkonomiske gevinst udgøre op til 250 millioner kroner årligt.

Med lavere togpriser kan vi skabe flere job”, udtaler Finn Lauritzen, direktør for Öresundskomiteen. ”Togpriserne er også et principielt spørgsmål. Det bør ikke koste mere per kilometer at rejse mellem København og Malmø, end hvis man pendler på Sjælland eller i Skåne. Lavere togpriser kan desuden øge incitamentet til at benytte miljøvenlige transportmuligheder. Rejser et par fra København til Malmø for at shoppe eller gå i teatret, er en seks-timers tur oftest billigere i bil end med toget. Denne prisstruktur er ikke miljøvenlig, og det bidrager ikke til en holdbar udvikling af transporten i regionen. Problemet er derfor ikke, at priserne for at køre over Øresundsbron i bil er for lave, men derimod at togpriserne er alt for høje.”

Overpris på overfarten? - effekter af at sænke billetpriser på rejser over Øresund” er den første rapport i Öresundskomiteens nye serie Öresundsperspektiv, der skal give nye, spændende perspektiver til aktuelle emner i Øresundsregionen.

I år er det 15 år siden Øresundsbron blev indviet og siden da er Øresundsregionen blevet hverdag. I dag er der cirka 40.000 togrejser over Sundet dagligt. Cirka 70 procent af de rejsende bor i Sverige, og 35-40 procent er arbejdspendlere, mens resten er fritidspendlere.

Emner

Kategorier


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum