This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Ny Ledelsesstruktur hos LIXIL EMENA og GROHE: Konsolidering af fokus på kommerciel og teknisk drift

Pressemeddelelse -

Ny Ledelsesstruktur hos LIXIL EMENA og GROHE: Konsolidering af fokus på kommerciel og teknisk drift

Den ledende sanitetsproducent GROHE, der leverer løsninger til badeværelse og køkken, annoncerede mandag den 20. januar en ny organisationsstruktur, der skal accelerere fremgang og drive et øget fokus, hvad angår kommerciel og teknisk drift.

Det nye ledelsesteam for GROHE AG indenfor LIXIL EMENA vil fremadrettet bestå af Thomas Fuhr og Jonas Brennwald, der begge sidder i bestyrelsen hos GROHE AG. Brennwald, der også er CEO, LIXIL Water Technology EMENA, vil lede det kommercielle aspekt af brandet og EMENA-regionen for LIXIL. Fuhr vil være ansvarlig for al teknologisk drift for GROHE og fungerer samtidig som COO, Fittings, LIXIL International. Begge støttes af et ledelsesteam, der fokuserer på henholdsvis kommerciel og teknisk drift. Disse udnævnelser er trådt i kraft med øjeblikkelig virkning.

LIXIL består af mange individuelle brands, der er forskellige på hver deres måde, men alle med samme formål; at skabe et bedre hjem for alle over hele verden. Vores globale GROHE-brand er en vigtig drivkraft for enestående vækst. Jeg er glad for at have Thomas Fuhr og Jonas Brennwalds hjælp i forhold til at drive integrationen yderligere af GROHEs produktions-, teknologi- og kommercielle aktiver i LIXIL for at sikre en kontinuerlig vækst i EMENA-regionen.” siger Bijoy Mohan, administrerende direktør for LIXIL International.

Ledelsesteamet bag ”Teknologi”, der skal supportere Thomas Fuhr, vil fokusere på international teknologi indenfor LIXIL International og består af:

  • Christian Götter, Finans
  • Torsten Meier, R&D
  • Jens Harder, Drift
  • Jens Hildebrand, HR

Jonas Brennwalds kommercielle ledelsesteam vil være ansvarlig for al kunde- og forbrugerorienteret aktivitet på tværs af EMENA-regionen for LIXIL og består af:

  • Karsten Nieters, Finans
  • Gerhard Sturm, Marketing
  • Olivier Steenaert, HR

Jonas Brennwald og Thomas Fuhr tilføjer: "Vi er meget tilfredse med at have et så fantastisk team af eksperter til at støtte vores teknologiske og kommercielle strategi for yderligere at udvikle synergier globalt, forene alle vores styrker og forbedre vores konkurrenceevne.”

I forbindelse med nævnte ændringer har finansdirektør Stefan Gesing besluttet at forlade GROHE for at forfølge nye muligheder. ”Der skal lyde en stor tak til Stefan Gesing. Under hans lederskab satte han nye standarder for økonomistyring og kontrol hos GROHE. Vi ønsker ham alt godt for fremtiden.” Siger Thomas Fuhr, COO Fittings LIXIL International og bestyrelsesmedlem i Grohe AG.

Om Thomas Fuhr:
Thomas Fuhr overtog stillingen som administrerende direktør for GROHE AG i juli 2019. Derudover fungerer han også som COO Fittings LIXIL International, hvor han er ansvarlig for produktion, indkøb, logistik, kvalitet, teknologi og R&D. Han tiltrådte GROHE i 2013 som Executive Director Operations. Før hans rolle hos GROHE tilbragte Thomas Fuhr 22 år hos Mercedes-Benz. Han arbejdede i en bred vifte af roller inden for udvikling, fremstilling, kvalitet, logistik og indkøb i Tyskland, Indien, USA og England.

Om Jonas Brennwald:
Jonas Brennwald overtog stillingen som viceadministrerende direktør for GROHE AG i juli 2019, og fungerede også som administrerende direktør LWT EMENA. Siden han kom til GROHE i 2012 har Jonas Brennwald administreret forskellige salgsregioner for GROHE, senest som Chief Sales Officer. Inden hans tid hos GROHE, har han haft adskillige ledelsespositioner hos anerkendte brands som Mars, Ecolab, Goodyear Dunlop og billeverandøren Dorman.

Pressekontakt
Thorsten Sperlich
​Chief Communications Officer
​Head of Communications LIXIL EMENA
​E-Mail: media@grohe.com
Tlf.: +49 211 91 30 – 30 30

Emner

Tags


Om GROHEGROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand med over 6.000 medarbejdere, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelser til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser".GROHE har udviklet nye produktkategorier siden sin spæde start, blandt andet vandsystemerne GROHE Blue og Red samt vandsikkerhedssystemet GROHE Sense, der er et innovativt produkt på det voksende marked for smart home teknologi. Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "designed and engineered in Germany”-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE-standard overholdes. Det er derfor, at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.Over de seneste ti år er den succes, vi har opnået blevet bevist med mere end 300 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om, at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.GROHE er en del af LIXIL Group Corporation, et børsnoteret selskab på Tokyo Fondsbørs. LIXIL er den verdensomspændende markedsleder inden for sanitetsindustrien, og forvalter en bred portefølje af kendte brands inden for husholdning.Om LIXIL LIXILs unikke portefølje spænder fra teknologier, der revolutionerer, hvordan vi interagerer med vand i vores dagligdag, til et komplet sortiment af produkter og tjenester til huse og større arkitektoniske projekter. LIXIL, INAX, GROHE, American Standard og Permasteelisa er alle førende inden for vand-, køkken-, bolig- og byggeteknologier i deres respektive markeder og industrier. LIXIL opererer i mere end 150 lande og beskæftiger mere end 75.000 mennesker, der forener funktion, kvalitet og design, i et forsøg på at forenkle livet hvor vi er.GROHESluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder