Pressemeddelelse -

​Hövding går foråret i møde med stærke farver og leopardmønster

I efteråret blev tredje generation af airbaggen til cyklister lanceret, og nu kommer forårets kollektion af covers til Hövding 3. De nye sæsoncovers “Neo Mint” og “Leopard” tilføjer farver til forårslooket på cykelturen og øger samtidig synligheden i trafikken.

Nu er der godt nyt til alle cykelglade danskere, der gerne vil se godt ud på forårets cykelture, og som samtidig vil være sikker på at blive set og beskyttet i trafikken. Hövding løfter i dag sløret for to nye farverige covers til Hövding 3.

”Neo Mint” er Hövdings mest farverige cover, som virkelig skiller sig ud og øger synligheden i trafikken. Coveret er lavet af polyester og spandex scuba med hvidt reflekterende print på bagsiden, hvor der står ”Ride Safe Feel Free”.

”Leopard” er designet til at ligne et foldet tørklæde med sorte reflekterende linjer. Leopard er et klassisk mønster, som er lavet af en blanding af bomuld, polyester og elastin. Et lille twist foran skaber en blød silhuet af en knude, som giver stoffet en smule ekstra volumen.

“Selvom Hövding primært er et sikkerhedsprodukt, ønsker vi også, at vores kunder har mulighed for at vise deres personlige stil, når de er ude og cykle. Derfor lancerer vi nye covers hvert forår og efterår, som passer til årstidens farver. Med ”Neo Mint” og ”Leopard” får vores kunder både flotte forårsfarver og maksimal synlighed i trafikken,” siger Fredrik Carling, der er direktør hos Hövding.

Begge nye covers har den funktion, at den indre del af coveret går op under hagen og beskytter mod den forreste lynlås, som gør dem ekstra behagelige og som samtidig beskytter kraven mod sved. De er. De nye covers er lavet til Hövding 3 og skal derfor ikke fjernes ved opladning.

Seks gange rundt om jorden

Hövding 3 blev lanceret i september 2019 efter fire års forskning og videreudvikling for at gøre verdens første airbag til cyklister endnu bedre. Den nye Hövding 3 er mindre og justerbar, hvilket giver en perfekt pasform rundt om halsen.

Med Hövding 3 er cyklister ikke kun beskyttet, hvis uheldet er ude. De hjælper samtidig proaktivt med at skabe bedre forhold for dem selv. Via airbaggens Bluetooth-forbindelse til ens smartphone og Hövding-app indsamler airbaggen data i tilfælde af ulykker og kritiske situationer, hvilket giver mulighed for at udvikle mere sikre cykelbyer.

Allerede efter seks måneder på det danske marked har danske Hövding-cyklister cyklet mere end 264.020 km, hvilket svarer til seks gange rundt om jorden, og på den måde bidraget til at indsamle vigtig data, som i fremtiden kan bruges til at gøre cykelforholdene i byerne mere sikre.

Hövding har også en ICE-funktion (In Case of Emergency). Hvis airbaggen udløses, sendes automatisk en tekstbesked til den eller de personer, som brugeren har sat som nødkontakter. Beskeden indeholder præcise koordinater på, hvor ulykken er sket.

Både ”Neo Mint” og ”Leopard” kan købes fra i dag og koster 349 DKK.

Læs mere om Hövding og de nye covers på www.hovding.com.

Download fotos af de nye covers her.

Kontakt for yderligere information:

press@hovding.com 

For udlån af cover til test, kontakt venligst:

Mark Ellegaard, Holm Kommunikation, me@holm.dk / tlf.: +45 31237569

Emner

  • Mode

Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. Hövding sælges i mere end 1.000 butikker og på hovding.com. Virksomheden har 30 ansatte i Malmö. Hövding blev noteret på Nasdaq First North den 16. juni 2015. www.hovding.com

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Svenske Hövding indgår samarbejde med Danmarks største sportskæde

    Hövding indgår samarbejde med landets største sportsbrand, Sportmaster, der bringer den svenske opfindelse ud på hylderne i kædens danske butikker. Med samarbejdet ser Hövding frem til at nå ud til endnu flere aktive danskere der, hvor de befinder sig. Airbaggen til cyklister forhandles nu i hele 218 butikker i Danmark.

  • ​Verdens sikreste cykelhjelm bliver endnu smartere – ringer efter hjælp, hvis uheldet sker

    I dag lanceres tredje generation af Hövdings unikke airbag til bycyklister. ”Hövding 3” har som noget nyt regulerbar størrelse, en forbedret airbagteknologi og en række nye digitale funktioner. Bl.a. kan airbaggen nu forbindes med brugerens smartphone og via en såkaldt ICE-funktion automatisk sende en besked til ens nærmeste i tilfælde af en ulykke.

  • Hövdings beskyttelse er ”outstanding” ifølge en stor test af cykelhjelme

    ​Hövdings airbag til cyklister viser overlegen beskyttelse mod hovedskader ifølge en ny test af cykelhjelme, der er udført af det svenske forsikringsselskab Folksam. 27 hjelme blev testet. Ifølge trafiksikkerhedsforskerne bag testen er der syv gange lavere risiko for hjerneskade med Hövding, sammenlignet med den værste hjelm i testen.

  • Hövding er inspireret af livlige farver og regnbuens glitren

    Hövding henter inspiration fra planteverdenen med sommerens farver og frodighed i nye covers med tropiske indslag og regnbueglitrende, reflekterende design, som giver en personlig stil på cykelturen og samtidig øget synlighed i trafikken.

  • ​Vi har cyklet til månen og retur!

    Cyklister med Hövding har siden september cyklet den imponerende strækning af 1 million kilometer. Det viser data, der er indsamlet via den app, cyklister med Hövding 3 kan koble sig op til.

  • En million cykelture med Hövding 3

    Cyklister med Hövding, der er opkoblet til Hövdings app, har nu cyklet mere end én million cykelture. Tur nr. 1 million fandt sted i dag, på Frederiksberg i Danmark. Den fælles strækning, der er kørt, kan sammenlignes med 94 gange rundt om jorden.