Pressemeddelelse -
Air France-KLM og SAS underskriver codeshare- og interline-aftaler
Fra 1. september 2024 vil Air France- og KLM-kunder få adgang til 33 destinationer i Nordeuropa ud over SAS' hubs i København, Oslo og Stockholm;
- SAS-kunder får adgang til 33 europæiske destinationer ud over Air France and KLM’s hubs i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam Schiphol;
- Interline-aftalen dækker Air Frances, KLM's og SAS' europæiske rutenet;
- Air France-, KLM- og SAS-kunder vil kunne optjene og bruge Miles/Points gennem loyalitetsprogrammerne Flying Blue og EuroBonus
Air France-KLM og SAS meddelte i dag, at de har underskrevet codeshare- og interline-aftaler, der gælder for Air France, KLM og SAS. Disse aftaler dækker også gensidige fordele i loyalitetsprogrammer. Aftalerne træder i kraft den 1. september 2024, når SAS officielt bliver medlem af SkyTeam-alliancen, hvor Air France-KLM er en af grundlæggerne.
Codeshare-aftalen vil dække en lang række europæiske destinationer. Air France- og KLM-kunder får adgang til 33 destinationer i Nordeuropa ud over SAS' hubs i København, Oslo og Stockholm. SAS' kunder får adgang til 33 destinationer i Europa ud over Air France og KLM’s hubs i Paris Charles de Gaulle og Amsterdam Schiphol. Yderligere interkontinentale destinationer vil blive føjet til aftalen i den nærmeste fremtid.
Interline-aftalen vil dække hele Air Frances, KLM's og SAS' europæiske rutenet, hvilket giver yderligere rejsemuligheder.
Medlemmer af Flying Blue og EuroBonus, de respektive loyalitetsprogrammer hos Air France-KLM og SAS, vil kunne optjene og bruge Miles/Points på alle flyvninger, der gennemføres fra og med den 1. september 2024. Berettigede EuroBonus-medlemmer vil også kunne drage nytte af tjenester og fordele hos SkyTeam, herunder SkyPriority og loungeadgang.
"Disse aftaler markerer et vigtigt skridt i retning af et tæt kommercielt samarbejde mellem Air France, KLM og SAS," siger Angus Clarke, Chief Commercial Officer, Air France-KLM. "Ved at forbinde vores rutenet og hubs vil vores kunder få gavn af en bred vifte af europæiske destinationer og tjenester af høj kvalitet. Vi ser frem til at videreudvikle denne relation og til at styrke vores position i den skandinaviske region."
"Vi er stolte af at starte codeshare-flyvninger med vores fremtidige SkyTeam-partner Air France-KLM i dag, hvilket forbedrer vores forbindelser og giver større fordele for vores loyale kunder. Samarbejdet med Air France-KLM rummer store muligheder. Det vil ikke kun tiltrække nye passagerer til SAS, men også øge SAS' globale synlighed og tilgængelighed. Vi ser frem til et succesfuldt og langvarigt samarbejde", siger Paul Verhagen, Chief Commercial Officer i SAS.
Air France og KLM har hop til 200 ugentlige flyvninger mellem deres hubs i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam Schiphol og SAS' hubs i København, Oslo og Stockholm.
SAS flyver i øjeblikket op til 44 gange om ugen til Paris-Charles de Gaulle fra København, Oslo og Stockholm, og 65 gange til Amsterdam Schiphol.
Dette er nu muligt at booke på airfrance.dk, klm.dk, sas.dk, samt via alle distributionskanaler for flyvninger med afgang fra 1. september 2024.
Emner
Kategorier
Om Air France-KLM
Air France-KLM-koncernen er en global aktør med en stærk europæisk base, og dens vigtigste forretningsområder er passagertransport, luftfragt og flyvedligeholdelse.
Air France-KLM er en førende luftfartskoncern når det gælder international trafik med afgang fra Europa. De tilbyder deres kunder adgang til et verdensomspændende rutenet, der dækker over 320 destinationer takket være Air France, KLM Royal Dutch Airlines og Transavia, hovedsageligt fra sine hubs i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam-Schiphol.
Flying Blue er Air France-KLM's loyalitetsprogram med mere end 24 millioner medlemmer.
Sammen med sine partnere Delta Air Lines og Virgin Atlantic driver Air France-KLM det største transatlantiske joint venture med mere end 340 daglige flyvninger. Air France-KLM er også medlem af SkyTeam, en alliance, der stræber efter at give deres passagerer en mere smidig rejseoplevelse på hele deres rejse. 19 medlemsflyselskaber arbejder sammen på tværs af et omfattende globalt rutenet.
Air France-KLM Group har i 20 år været anerkendt som førende i branchen inden for bæredygtig udvikling og er fast besluttet på at fremskynde overgangen til en mere bæredygtig luftfart.
Air France-KLM press office: +33 (0) 141 56 56 00
Om SASSAS, Skandinaviens førende luftfartsselskab siden 1946, opererer fra sin primære hub i Københavns Lufthavn (CPH), suppleret med hubs i Oslo (OSL) og Stockholm (ARN).
Vores mission er at forbinde Skandinavien med verden og verden med Skandinavien. SAS flyver hvert år mere end 25 mio. passagerer og transporterer 55 tons gods til 135 destinationer i Europa, USA og Asien. Vores over 10.000 engagerede kolleger samarbejder med partnere og kunder om at omstille luftfarten. Vi har forpligtet os til at opnå netto-nul udledning inden 2050, hvilket er i tråd med vores grundlæggeres visionære ånd: “Den eneste tradition, der er værd at bevare, er at gå fra det gamle til det nye". Innovation og samfundsmæssige fremskridt er kernen i alt, hvad vi gør.
Få flere oplysninger på vores hjemmeside www.sas.dk, eller følg os på de sociale medier for de seneste opdateringer og kampagner.
SAS presseafdeling: +45 32 32 31 35