Blogindlæg -

Efterlysning: Grønt Nørrebro med færre biler

Det går desværre den forkerte vej for Nørrebro, der i stigende grad bliver fyldt op med biler. På bare fire år har der været en bilvækst på 7 %, viser tal fra Københavns Statistik. Desuden er det også bemærkelsesværdigt, at 25 % af bilerne på Nørrebro primært står stille, da de kun bruges til weekendudflugter og specielle ture.

Denne udvikling er ikke holdbar og viser, at det er nødvendigt med en ændring i Københavnernes relationer til transport og biler.

Borgerne mangler plads

Samtidigt med den voldsomme udvikling i bilejerskab viser resultaterne fra sidste sommers forsøgsprojekt, Ny Mobilitet, at borgerne ønsker mere plads til grønne områder ved eksempelvis at nedbringe det private bilejerskab.

Projektet blev søsat af Frederiksberg og Københavns kommune og havde fokus på mobilitetsløsninger uden brug af privatbilen. 74 % af forsøgsdeltagerne mente, at kommunerne bør arbejde på at omdanne parkeringspladser til andre formål, såsom grønne arealer med bænke, legepladser og cykelparkering.

Forsøgsprojektet peger på nødvendigheden for en samlet strategi for cyklisme, kollektiv transport og delebilsløsninger med fokus på pladsbesparelser. Her er delebilen helt central, da én delebil med fast stamplads fjerner behovet for mellem fem og ti privatbiler.

Kommunal indsats kunne gøre underværker

En kommunal indsats på delebilsområdet vil gøre en enorm forskel for den plads, der skal bruges til biler i byen. Københavns kommune har allerede en delebilsstrategi, men den mangler desværre finansiering for at blive en realitet.

Det er åbenlyst for dem, der arbejder i transportoptimering, at en ændring er nødvendig. Det er også én af grundene til, at LetsGo Delebiler dagligt arbejder på at sprede det gode budskab ved at gøre befolkningen opmærksom på, at der også er andre transportløsninger end privatbilen.

Så går du og overvejer at købe en bil, så overvej om andre løsninger, såsom cykel, kollektiv transport og delebilen, kan dække dit transportbehov. Langt hen ad vejen kan andre løsninger både være billigere og mere belejlige end at have egen bil.

Ved at vælge en anden transportmulighed gør du direkte noget ved problemet ved at sænke udviklingen i bilejerskab på Nørrebro. Desuden viser du også politikerne, at der er opbakning til en udvikling med de grønne transportmidler. Så kan vi sammen skabe en grønnere by.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Relateret materiale

  • Nørrebros børn bygger delebiler

    Lørdag den 28. april kan børn og barnlige sjæle bygge fede sæbekassebiler og bagefter køre et godt, gammeldags gaderæs. Arrangementet sætter spot på et byrum med færre biler.

  • Stolt af at dele på Frederiksberg

    For et par måneder siden lancerede LetsGo deres stolt af at dele-kampagne. En kampagne, der har til formål at skabe samhørighed blandt nuværende og fremtidige delebilister, samtidigt med at den viser, at man godt kan være stolt af sit valg om at dele bil.

  • LetsGo fjerner 130 privat ejede biler fra Nørrebros veje

    Delebilen er blevet populær på Nørrebro og i Nordvest. Delebilordningen LetsGo har medlemmer i over 450 husstande i området, og tilsammen deler de bare 26 biler. Dermed er de med til at fjerne 130 parkerede biler fra bydelens veje.

  • Miljørigtige delebiler baner vejen for fremtidens storbymiljø

    Det er alment kendt, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres. Et af de mange gode råd, man kan følge for at gøre noget ved problematikken, er at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en eldrevet bil. Derved kan man nemlig mere end halvere CO2-udledningen ved sit transportmiddel.
    Derfor kører en tredjedel af LetsGo’s delebiler helt eller delvist på el, hvilket gør dem langt mere miljøri