Nyhed -

Leak detector fra AGA - ny levnedsmiddelteknologi til sikker identificering af utæt emballage

Gasvirksomheden AGA introducerer nu MAPAX® LD, en ny banebrydende levnedsmiddelteknologi til 100% kontrol og identificering af utætte fødevareemballager i forbindelse med pakning i beskyttende atmosfære (MAP).

En defekt fødevareemballage kan have store såvel økonomiske som sundhedsmæssige konsekvenser. ”En utæt svejsning kan føre til øgede produktionsomkostninger samt nedsat holdbarhed, fordærv og utilfredse kunder. I alvorlige tilfælde kan defekt emballage medføre risici for forbrugernes sikkerhed, hvilket kan føre til hjemkaldelse af hele partier med store økonomiske konsekvenser til følge,” siger Flemming Kay, markedschef for området levnedsmiddelgasser hos gasvirksomheden AGA.

Flemming kay fortæller, at de fleste fødevareemballager, der er MAP-pakket og hermetisk forseglet, traditionelt kun undergår en stikprøvetest af emballagernes utæthed - frem for 100% kontrol af hver enkelte emballage. Dette betyder i realiteten, at når en utæt emballage opdages, kan det være nødvendigt at ompakke alle enheder siden sidste tæthedskontrol, hvilket i sig selv kan være omkostningsfuldt.

In-line kontrol af op til 120 MAP-pakkede enheder pr. minut

Med MAPAX® LD skabes en teknologi, som eliminerer muligheden for at et levnedsmiddelprodukt med utæt emballage slipper igennem pakkeprocessen. "Denne løsning er genial for de, der ønsker 100% sikkerhed for emballagens tæthed. MAPAX® LD giver mulighed for at identificere utæt emballage, i form af kontrol af hver enkelt enhed – med op til 120 per minut," siger Flemming Kay. "Ved at bruge hydrogen i pakkegasserne identificeres eventuelle utætheder i emballagen nemt og hurtigt. Analysen er ikke-destruktiv – i modsætning til fx den vandbaserede metode, hvor fødevarerne sandsynligvis bliver ødelagt, når de nedsænkes i vand, og derfor må kasseres. Den ikke-destruktive metode giver mulighed for at fødevaren, der tages af båndet grundet defekt emballage, fjernes og ompakkes – og derved reduceres madspild."

Tilsætning af hydrogen til pakkegassen

MAPAX® LD teknologien tager udgangspunkt i en højhastigheds-, ikke-destruktiv, in-line-kontrolenhed, som anvender hydrogen BIOGON H (E 949) - dvs. gassen hydrogen i levnedsmiddelkvalitet.

”Nogen vil sige, at hydrogen – også kaldet brint - er en farlig gas, da den klassificeres som en brandbar gas. Der er dog ingen grund til bekymring, da en gasblanding med op til 4 procent brint kan bruges uden at have en indvirkning på den fødevare, der pakkes” siger Flemming Kay. ”AGA’s valg faldt på hydrogen, da den er ekstremt nem at detektere i meget små mængder, hvilket optimerer ens egenkontrol – uden at ødelægge kvaliteten på de pakkede fødevarer.”

Identificering af utæt emballage via MAPAX® LD sensor

MAPAX® LD virker ved tilsætning af hydrogen BIOGON H (levnedsmiddelkvalitet) til de eksisterende pakkegasser. Når hydrogen detekteres af MAPAX® LD sensor, aktiveres en visuel alarm, og de utætte pakninger fjernes automatisk fra produktionslinien.

Forkerte indstillinger på pakkemaskinen bliver ligeledes identificeret prompte, og produktionen stoppes, så pakkemaskinen kan indstilles korrekt og risikoen for yderligere utæt emballage i løbet af produktionen reduceres.

MAPAX® LD er en patenteret teknologi, der anvendes på produktionslinjer i forbindelse med pakning i beskyttende atmosfære til en lang række af fødevarer, fra kød, fjerkræ og fisk til færdigpakkede salater, nødder, tørret frugt og kaffe.

MAPAX® LD er fremstillet af rustfrit stål og lever op til alle levnedsmiddelkrav og regulativer.

Emner

  • Emballage, pakning

Kategorier

  • aga
  • the linde group
  • mapax levnedsmiddelteknologi
  • biogon
  • levnedsmiddelgasser
  • pakning i beskyttende atmosfære (map)
  • emballage sikkerhed
  • levnedsmiddelindustrien

Kontakt

  • MAPAX LD
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • MAPAX LD
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • Leak detector fra AGA  - ny levnedsmiddelteknologi til sikker identificering af utæt emballage
    Leak detector fra AGA - ny levnedsmiddelteknologi til sikker identificering af utæt emballage
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Kryogenfrysning går hånd i hånd med færdigvarekvalitet hos Jeka Fish

    Fiskefrikadeller som vores mor lavede dem. Det er ambitionen hos Jeka Fish, der markedsfører torsk, skaldyr og nu også fiskefrikadeller til det danske og europæiske marked. Fiskefrikadellerne produceres med torsk af høj kvalitet som eneste råvare, samt fokus på en hurtig, dog nænsom og nøje kontrolleret inline produktionsproces - fra æltning og stegning over kryogenfrysning til pakning.

  • Dan Cake først i verden til at udnytte prisbelønnet kryogen fryseteknologi

    Dan Cake blev i januar den første i verden til at implementere den banebrydende nitrogenfryser, CRYOLINE® XF fra AGA-Linde. CRYOLINE® XF har den største frysekapacitet af alle kryogenfrysere på markedet og med fokus på ikke kun fødevarekvalitet, men også enorm kapacitet på minimal plads, udkonkurrerer denne nye fryser konventionel ammoniakfrysning på alle punkter.