Blogindlæg -

Det siger din badeværelsesflise om dig

Engang var badeværelset blot et praktisk rum – men sådan er det ikke længere. I dag bliver rummet i lige så høj grad som resten af huset indrettet med nips, planter og farver, og badeværelset emmer således af personlighed. Derfor afslører blandt andet dine badeværelsesfliser også mere om dig, end du tror, fortæller Mosaikhjørnets bolig- og indretningsrådgiver.

Et kig ind i folks badeværelse kan give et klart indtryk af, hvem der bor i boligen. Badeværelset er nemlig blevet et rum, som på lige fod med boligens andre rum skal udstråle personlighed og stilfuldt design. Hos Mosaikhjørnet, som i 55 år har specialiseret sig i løsninger inden for fliser og klinker, kan man derfor også læse meget om personen, der bor i huset, alene ved at kigge på flisevalget i badeværelset. I den forbindelse løfter Mosaikhjørnets bolig- og indretningsrådgiver, Mette Kamilla Maan, sløret for, hvad din badeværelsesflise fortæller dine gæster om dig.


Du følger den seneste mode

Er dit badeværelse beklædt med blå fliser, er du formentlig den trendy type, der allerede har opdaget, at midnatsblå er den hotteste farve i 2020.

- Blå har været på alles læber siden farveinstituttet Pantone udnævnte ’Classic Blue’ til Årets Farve i 2020. Det er en dyb farve, der har et elegant og roligt udtryk, så hvis man gerne vil være med på de nyeste indretningstendenser, er det farven, man skal gå med, fortæller Mette Kamilla Maan og fortsætter:

- De boligejere, der derfor netop har bestilt badeværelsesfliser i blå, er således med stor sandsynlighed den type, som følger flittigt med i boligmagasiner og opsnapper de nyeste trends. Her er indretningen meget dynamisk, og personen skifter ofte ud i boligen og lægger stor omhu i enhver detaljer lige fra materialevalg til farvekombinationer – og det er langt fra usandsynligt, at badeværelsesflisen skal skiftes ud allerede om fem til otte år igen.

Du svømmer mod strømmen

Mavefornemmelsen betyder mere for dig end trends og tendenser, og er du helt tosset med anderledes farve- og mønsterkombinationer, så er det det, du går med. I boligen lever kreativiteten i bedste velgående, og gæster kan altid finde inspiration her.

- Er man generelt modig med sin indretning, vil man typisk også se et badeværelse, der går mod det gængse. Det kan være, at man har et lille badeværelse og – i stedet for at vælge hvide fliser, som de fleste vil gøre for at få rummet til at virke større – vælger store, mørke fliser eller farverige mønstre. Nogle krydrer endda flisevalget med endnu mere personlighed og vælger guldmosaikker, farvede fuger eller ligefrem glimmerfuger, forklarer Mette Kamilla Maan, der fremhæver, at man typisk finder de modige flise- og klinkevalg hos de personer, der generelt går mere op i egne end andres holdninger.

Du tager det trygge valg

Har du derimod et badeværelse, der er dekoreret med den klassiske hvide metroflise eller grå fliser i målene 60x60 centimeter, som skaber et sirligt og enkelt udtryk, så er du nok heller ikke typen, der har den lilla sofa.

- Metroflisen eller slagterflisen er de fliser, vi oftest sælger og er derfor også uden tvivl det sikre valg. Metroflisen har en lidt buet kant og er hvid, mens slagterflisen er en helt kvadratisk hvid flise med mørk fuge, og faktisk vælger størstedelen af os en af de to tidløse og praktiske fliser. Har man derfor en af de to slags fliser, stråler det af den traditionelle type, som følger de større indretningstendenser og sværger til den skandinaviske stil, fortæller Mette Kamilla Maan, som understreger, at badeværelset derfor også generelt typisk bærer præg af minimalisme og lyse naturfarver.

Du elsker alt, der er retro

Har du enten en farverig 70’er flise, som skaber kontraster i rummet, brune fliser eller små kvadratiske fliser i beige til at pryde væggene, så blomstrer nostalgien hos dig.

- Her bliver tidens tendenser ikke fulgt, men i stedet bliver det retrospektive hyldet, som i høj grad giver den nordiske stil modspil. Og der er ingen tvivl om, om det er et bevidst valg eller et fliselevn fra fortiden, da fugen typisk afslører det hos en person, forklarer Mette Kamilla Maan.

- Er det fliser på 30x30 centimeter i følgeskab af en bred fuge på to centimeter, så er der stor sandsynlighed for, at personen bag i højere grad er outdatet end retro-moderne. Det er nemlig en gammel traditionel fuge, som ikke alene er designmæssig forældet, men også utrolig svær at gøre rent og vedligeholde – og således ikke en løsning, nogen aktivt ville vælge i dag, slutter hun.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • mosaikhjørnet brønshøj
  • vægfliser
  • mosaikhjørnet
  • badeværelsesindretning
  • fliser
  • interiørdesign
  • klinker
  • mosaikhjørnet glostrup
  • mosaikhjørnet aalborg

Kontakt

Pernille Panduro Åkervik

Pressekontakt Marketing Assistent

Relateret materiale

Boom i nybyggeriet: Otte ud af ti vælger klinker til køkken-alrummet i nybyggede huse

122 procent. Så mange flere byggegrunde blev der ifølge Boligsiden solgt i første kvartal 2021 sammenlignet med samme periode sidste år. Den store efterspørgsel på nybyg mærker man hos blandt andre KFS Boligbyg, der lige nu har travlt med at imødekomme danskernes hus- og indretningsønsker. Det gælder ikke mindst til det populære køkken-alrum, hvor hele otte ud af ti i dag vælger klinker. Det er en

Mosaikhjørnet genopliver Fanøs historie med ny, moderne flise

Den traditionelle flise fra Fanø – Stjerneflisen – har inspireret Mosaikhjørnet til at skabe en ny og moderne flise med respekt for Fanøs kulturhistorie. Den håndlavede flise hedder Fanøflisen og er inspireret af de populære flisedesigns, som velhavende søfarende importerede for flere hundrede år siden.

Marmorlook vinder indpas i danskernes hjem

Flere og flere danskere integrerer marmor i boligindretningen. Sådan lyder det fra flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet, der oplever en kraftigt stigende efterspørgsel på fliser og klinker med marmorlook blandt boligejere, som ønsker at tilføre indretningen et naturligt og eksklusivt udtryk.
Dansk boligindretning bærer i stigende grad præg af naturlige materialer og organiske teksturer.

Danskerne vil have farverige fliser og internationale fornemmelser i hjemmet

I år bærer danskernes hjem i højere grad præg af farver, internationale strejf og spafornemmelser. Sådan lyder det fra flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet.
- I dag tør vi mere i vores indretning, og de trends, vi ser, er langt mere mangfoldige, end de har været tidligere. Engang skulle hjemmet helst være så hvidt og enkelt som muligt, men nu tør vi i højere grad at tilføre indretningen f

Gode tips: Sådan gør du terrassen klar til udendørssæsonen

De første forårstegn begynder endelig at vise sig, og for mange danskere betyder det, at terrassen skal klargøres til årets udendørssæson. Et godt sted at starte er terrassefliserne, som udgør en vigtig del af husets uderum. Sådan lyder det fra flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet, der kommer med gode tips til at gøre terrassen klar til de lune måneder.
Foråret har efterhånden fundet ve

3 kreative tips: Sådan kan du bruge dine overskydende fliser

Har du tænkt over, hvad dine overskydende fliser kan bruges til? Der er nemlig flere gode grunde til at beholde dine fliserester og bruge dem aktivt i indretningen til alt lige fra blomsterkasser og juledekorationer til personlige bordkort. Sådan lyder det fra Mosaikhjørnet, som kommer med gode tips til kreativ og personlig indretning med overskydende fliser.
De fleste danskere, som har været i

Vi tager syden med hjem i boligen

Selvom coronapandemien fortsat er iblandt os, er mange danskere hen over sommeren draget udenlands for at mærke sydens varme himmelstrøg. Faktisk er danskerne så glade for at rejse, at mange henter inspiration fra de lune lande, når de indretter boligen. En tendens, der for alvor er blomstret inden for de senere år, lyder det fra flisevirksomheden Mosaikhjørnet.

Sådan vælger du de rigtige fliser til din bolig

De varmere og lysere dage bliver færre, og det betyder for mange, at indendørsprojekter som boligrenovering nu atter kommer i spil. Men hvordan kommer man bedst fra start i forhold til valget af materialer, farver og udtryk, hvis køkkenet, badeværelset eller bryggerset skal have den helt store tur? Mosaikhjørnet giver dig her fire gode råd til, hvordan du vælger de rigtige fliser og klinker.