Nyhed -

Mosaikhjørnet genopliver Fanøs historie med ny, moderne flise

Den traditionelle flise fra Fanø – Stjerneflisen – har inspireret Mosaikhjørnet til at skabe en ny og moderne flise med respekt for Fanøs kulturhistorie. Den håndlavede flise hedder Fanøflisen og er inspireret af de populære flisedesigns, som velhavende søfarende importerede for flere hundrede år siden.

Der er nok ikke mange, der ved det, men vestkysten gemmer i dag på et lille stykke danmarkshistorie i mange af de ældre huses vægfliser. Tilbage i 1650-1800 importerede danske sømænd nemlig fliser med hjem fra Holland, som virkelig kom til at præge arkitekturen og kunsthåndværket i området, og den historie og dermed fliserne har man arbejdet for at bevare.

Det gælder eksempelvis på Fanø, hvor velhavende søfarende fannikkere lod sig inspirere af kunsten rundt omkring i verden og derfor blandt andet hentede eksklusive hollandske fliser med hjem. Det betyder, at øen i dag er kendt for den traditionelle og populære flise – Stjerneflisen – som er stærkt forbundet med Fanøs søfartshistorie. Og den flise og historie giver flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet nu sit bidrag til at bevare ved at lancere en ny og opdateret version, der passer til det moderne hjem.

Den nye flise hedder Fanøflisen, og det er de populære hollandske flisedesigns, som netop har inspireret Mosaikhjørnets direktør, Tanja Foged, til at designe Fanøflisen. Det skete på en af hendes mange ferier på Fanø, hvor hun forelskede sig i den traditionelle Stjerneflise, som man stadig ser mange steder på Fanø i dag. Efter ferien satte hun sig ned og redesignede Fanøflisen i hånden for at opnå et mere tidssvarende udtryk, der forbinder Fanøs kulturhistoriske fortid med nutidens ønsker til fliser.

Fanøflisen har en rosette og en stjerne, der symboliserer et kompas og navigation, og dermed leder tankerne hen på søfart. Flisen fås i grønne, rosa og blå nuancer, og man kan således bruge den eksklusive flise til at skabe flotte designelementer i badeværelset eller køkkenet. Det kan eksempelvis være ved at bruge dem til en skænkplade, hvor man enten bruger én farve eller kombinere de tre farver, og Fanøflisen kan på den måde skabe helt unikke udtryk i boligen.

Den nye flise er fortsat håndlavet for at bevare de traditionelle håndværkstraditioner, og den kan netop nu købes af de danske boligejere. På den måde kan Fanøs stolte flisehistorik blive spredt til resten af Danmark.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • vægfliser
  • fanø
  • interiørdesign
  • indretning køkken
  • badeværelse inspiration
  • indretning af køkken
  • indretning bad
  • badeværelsesindretning
  • fliser
  • mosaikhjørnet

Kontakt

Relateret materiale

  • Dansk designstudie får verdens første brintproducerede fliser

    Det danske designstudie Surface Design Studio vil snart kunne levere bæredygtige og brintproducerede fliser til arkitekter og boligejere. Showroomet, som er placeret på Store Kongensgade i hjertet af København, er nemlig hovedforhandler af de to flisebrands Ariostea og Fiandre fra den italienske flisekoncern Iris Ceramica Group, der som de første i verden er i gang med at bygge en bæredygtig produ

  • Mosaikhjørnet henter inspiration fra nordisk mytologi til ny fliseserie

    Mønstrene fra vikingetidens runealfabet har inspireret flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet til at udvide sortimentet med en ny håndlavet flise, som tager udgangspunkt i dansk kulturhistorie. Ifølge designeren bag flisen, Mette Forum, er der en stigende tendens til at dyrke vores egen kulturarv inden for dansk design.

  • Danskerne vil have farverige fliser og internationale fornemmelser i hjemmet

    I år bærer danskernes hjem i højere grad præg af farver, internationale strejf og spafornemmelser. Sådan lyder det fra flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet.
    - I dag tør vi mere i vores indretning, og de trends, vi ser, er langt mere mangfoldige, end de har været tidligere. Engang skulle hjemmet helst være så hvidt og enkelt som muligt, men nu tør vi i højere grad at tilføre indretningen f

  • Det siger din badeværelsesflise om dig

    Engang var badeværelset blot et praktisk rum – men sådan er det ikke længere. I dag bliver rummet i lige så høj grad som resten af huset indrettet med nips, planter og farver, og badeværelset emmer således af personlighed. Derfor afslører blandt andet dine badeværelsesfliser også mere om dig, end du tror, fortæller Mosaikhjørnets bolig- og indretningsrådgiver.
    Et kig ind i folks badeværelse kan