Gå til indhold
Foredrag: Med Øresund som underbo

Foredrag: Med Øresund som underbo

Dato 6 Juli 2023 17:00 – 18:10

Sted M/S Museet for Søfart

M/S Museet for Søfart er både et spektakulært byggeri og en ingeniørbedrift. Bygningen er tegnestuens Bjarke Ingels Groups første museum. Museet svøber sig rundt om Helsingør Skibsværfts gamle dok under havets overflade og forvandlingen fra gammel tørdok til underjordisk museum krævede helt særlige løsninger. Få et sjældent kig ind i museumsbygningens maskinrum torsdag d. 6 juli, hvor museets driftschef Michael Krabbe Kiær fortæller om bygningens mange finurlige tekniske detaljer.

Michael Krabbe Kiær kender alle museets tekniske hemmeligheder, og gør dig klogere på, hvordan det er at have Øresund som underbo. Få for eksempel historien om de 461 jordankre, der er fikseret 42 meter nede i undergrunden. Uden dem ville vandtrykket presse museet op, så det ville flyde som et skib. Du får også et indblik i, hvad det på daglig basis kræver at håndtere den unikke konstruktion, som M/S Museet for Søfart er. Er du nysgerrig på, hvordan det er at have ansvaret for et unikt arkitektonisk mesterværk, kilometervis af elinstallationer og rørsystemer eller hvordan man stormflodssikrer sådan et monstrum - så kom forbi torsdag d. 6 juli.

Arrangementet er gratis med entrébillet til museet, men det er nødvendigt at booke en plads via museets hjemmeside.
Bemærk også specialrundvisning: "Fra tørdok til BIG DOK". Gratis arkitekturrundvisning kl. 12 hver første lørdag i måneden og hver dag i august. Info og tilmelding via hjemmesiden. www.mfs.dk

Kategorier

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Relaterede events

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark