Pressemeddelelse -

Nyt softwarefirma vil indføre fleksible arbejdspladser

Nu hvor samfundet så småt åbner op igen, indser mange virksomheder, at de ikke skal tilbage til de samme gamle mønstre ved genåbning. Moderne virksomheder må strukturere arbejdet med udgangspunkt i individets forudsætninger og behov for at opnå øget tilfredshed og indsats. MyDesk er en ny applikation etableret netop til dette formål med ønsket om større frihed og arbejdsglæde for medarbejderen.

Ideen bag MyDesk opstod i 2020 ud fra observationer af COVIDs indflydelse på store virksomheder. De tre stiftere kunne se et tydeligt behov for et nyt system til administration af arbejdspladser. Der var her potentiale for disruption af måden, som virksomheder tilrettelægger sine arbejdsstrukturer. Det er ikke længere optimalt med en ’one-size-fits-all’-løsning, hvor alle arbejder på samme måde. Tiden er inde til implementering af et system, der tager højde for de nye realiteter: Et system til administration af fleksible arbejdspladser. 

Omstilling til hjemmearbejdspladser har været aktuelt for tusindvis af danskere det sidste års tid. I denne proces har mange erfaret, at de har arbejdet godt hjemmefra, hvorfor virksomheder med fordel fortsat kan benytte sig af det. De ansatte, som trives bedst ved kontorarbejdet, kan vende tilbage til deres gamle rutiner. Med MyDesk-systemet kan virksomheden spare penge ift. mængden af faste kontorpladser, gæster i kantinen, parkering, rengøring osv. Hver medarbejder tjekker ind via appen på sin telefon og tilkendegiver, hvorfra de udfører deres arbejde, samt hvad de har brug for f.eks. i form af plads i stille- eller gruppezone eller mad fra kantinen.

Fremsynede virksomheder som Sentia og Codan har taget positivt imod MyDesk og implementeret systemet med stor succes for deres hundredvis af medarbejdere. ”Vi har købt værktøjet for at få en ny hverdag uden faste pladser til at virke på sigt”, udtaler Codans adm. direktør Christian Baltzer til FinansWatch. Han ser et stort potentiale i den øgede fleksibilitet: “Vi tror på, at fleksibiliteten giver større mulighed for vidensdeling og samarbejde på tværs af organisationen.” Claus Kuno, Financial Director i Sentia, anser appen som en mulighed for optimering af arbejdsmiljøet: ”Vi ønsker at skabe et godt arbejdsmiljø på tværs af vores kontorer, så vores medarbejdere kan arbejde uanset lokation. Med MyDesk kan vi sikre, at der er reserveret plads til alle på kontorerne, og at ingen møder op forgæves.”

De tre stiftere af MyDesk har over 50 års erfaring tilsammen indenfor it- og forretningsverdenen. Michael Ries er tidligere CEO i softwareselskabet OPTIWARE, som han efter 18 år solgte til amerikanske Aptean i 2019. Herefter tilsluttede han sig Jesper Bo Larsen og Henrik Jøhnk Kristensen, der begge har over ti års erfaring med softwareudvikling til Microsofts platforme. Trioen tror på, at deres applikation er svaret på den moderne virksomheds omstilling til nye realiteter med fleksible arbejdspladser. De ser frem til mange nye partnerskaber, som vil blive offentliggjort i sidste halvdel af 2021.

Related links

Emner

  • Arbejdsliv

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Relateret materiale

  • App viser fremmøde: Den fleksible arbejdsplads er fremtiden

    Antallet af nystartede virksomheder eksploderede under corona, og appen MyDesk er en del af den statistik. Idéen kom da den første coronabølge lukkede landet ned, og virksomhederne måtte sende deres medarbejdere hjem. Nu hjælper de andre virksomheder med at spare både plads og penge

  • Nyt bookingsystem har givet medarbejderne i Orifarm mere tryghed og på sigt mindre madspild

    Hjemmearbejde efter corona og en stigende vækst fik Orifarm til at tænke i nye muligheder for medarbejdernes siddepladser på kontorerne i Odense og Søborg. En pilottest af to systemer resulterede i massiv opbakning til Mydesks intuitive løsning, der blandt andet har givet medarbejderne mere ro og som langsigtet vil sikre mindre madspild i kantinen, forklarer projektleder i Orifarm

  • Fremtiden er nu!

    Eksperter taler om, at Coronakrisen har forandret vores arbejdspladser. At vores vaner i forhold til kontorarbejde er ændret for altid. TDC er én af de danske virksomheder, som har rakt ud efter fremtiden og gjort den til sin nutid.

  • Sundhed.dk implementerer fleksible arbejdspladser

    I forbindelse med genåbningen har Sundhed.dk valgt MyDesk til implementering af fleksible arbejdspladser i en hybrid model på sine lokationer i København og Odense. Fremover vil nogle dage foregå på kontorerne og andre på hjemmearbejdspladsen.