Få din historie i regionale medier

Et gæsteblogindlæg af Heidi Cecilie Lorvik, uddannet journalist.

Der er mange fordele ved at gå efter de regionale medier, når man skal sælge sin historie. Den regionale presse er altid mere sulten end landsdækkende medier. I hvert fald hvis vi taler radio og tv, som er de medieplatforme, jeg kender til. Derfor er der større chance for, at de overhovedet læser din pressemeddelelse, og at de har plads til din historie.

Find den regionale vinkel
På min regionale redaktion holder vi hele tiden øje med fællesmailen, hvor pressemeddelelserne tikker ind. Første kriterium, for at en pressemeddelelse fanger vores opmærksomhed, er, at der er en regional vinkel. Historien skal på en eller anden måde være forankret regionalt. Det kan være en regional case – for eksempel en person eller virksomhed. Ved at finde en person fra det pågældende dækningsområde til at illustrere historien kan man gøre en generel eller landsdækkende problematik interessant for regionalredaktionen. Har man ikke det, skal der meget til, for at redaktionen bider på. Det er desuden ressourcekrævende, hvis journalisten selv skal til at finde en case, og altså dermed mindre sandsynligt at historien bliver lavet.

Fra regionalradio til TV Avisen
Regionerne i DR samarbejder og leverer stof til hinanden. Også til DR’s landsdækkende platforme. Regionerne kan være vejen til at få sin historie på en af de platforme. Hver dag leverer de stof til TV Avisen. Hvis der er landsdækkende perspektiver i historien, er der mulighed for, at den bliver nævnt i den mail, som redaktøren sender til TV Avisen om morgenen. Dermed er der chance for, at den også bliver lavet i en tv-version til udsendelsen kl. 18.30 eller 21. En anden mulighed er, at indslaget også bliver sendt på for eksempel P1, P3 eller en af de andre P4-regioner.

Relation til journalister
Det er en fordel at have en relation til en af nyhedsjournalisterne på en redaktion. Som journalist vil man gerne have en god historie med til redaktionsmødet. Der er ikke noget værre end at komme tomhændet. Ved at levere en pressemeddelelse til den pågældende journalists direkte mail er der chance for, at journalisten vil gå et ekstra skridt for at lave historien. Journalister er også glade for solohistorier/egenhistorier, som ikke er leveret sammen med masserne på Ritzau.

Desuden kan man med fordel ringe til redaktionen, efter man har sendt dem en pressemeddelelse, for at gøre opmærksom på den. Nogle gange går det stærkt, og et opkald kan få journalisten til lige at se på meddelelsen igen.

Støvsug fagsproget
En af journalisternes fornemmeste opgave er at formidle kompliceret stof, så alle kan forstå det. Men ligesom at lytteren/seeren skal fanges, så skal journalisten det også. Hvis en pressemeddelelse er pakket ind i alt for meget indforstået fagsprog, er chancen mindre for at det bliver til et radio- eller tv-indslag. Pointen kan simpelthen gå tabt bag alle fremmedordene. Eller den kan virke for uinteressant, til at man falder over den. Vi skal også bruge længere tid på at læse den. Tid, der ikke altid er til rådighed, hvis vi for eksempel kun har en time imellem nyhedsudsendelserne i radioen og dermed kun en time mellem deadlines. Derfor er det vigtigt, at pressemeddelelsen er skrevet, så pointen er klar og tydelig.

Nyhedstrekanten
Dette er ikke kun en model, der er nyttig, når journalister skal formidle stof. Den kan også bruges, når man skal sælge sin historie til pressen. Modellen er simpel. Det vigtigste først. Og gerne med en æggende overskrift. På den måde kan man hurtigere fange journalistens opmærksomhed, når ens pressemeddelelse tikker ind i et hav af mails.

Timing
For en god ordens skyld vil jeg også lige komme ind på timingen for, hvornår man sender en pressemeddelelse. Man er ikke altid selv herre over, hvornår en historie er aktuel. Men hvis man har mulighed for det, er chancerne for at få sin historie afsat til et medie markant større, når der er agurketid. Dette er typisk i skoleferierne.

Min baggrund
Jeg er færdiguddannet journalist og har i min praktiktid siddet et halvt år som kommunikationsmedarbejder i Kopenhagen Fur, imens Operations X revsede branchen i programmet ”Pels på vrangen”. Her gjaldt det om at få de positive historier ud i pressen og flytte fokus til validiteten af Operations X’s researchmateriale.

Det resterende år af praktiktiden var jeg hos DR Midt & Vest. Her sad jeg pludselig og skimmede fællesindbakken for potentielle historier – også pressemeddelelser fra Kopenhagen Fur. Jeg blev en del af ikke bare DR Midt & Vest, men hele DR-huset. Også som reporter for TV Avisen. Jeg har altså siddet på begge sider af skrivebordet. Lige nu er jeg freelancer for DR og stud.cand.public. Dette indlæg afspejler kun min egen erfaring.

Find mig på:
Twitter
Facebook
Linkedin 

Kunne du også tænke dig at skrive et blogindlæg for Mynewsdesk? Skriv til os hos Mynewsdesk på denmark@mynewsdesk.com, hvis du har noget på hjerte om PR, marketing, sociale medier, digitale trends, journalistik, søgemaskiner, online synlighed eller andet i samme boldgade.