Gå til indhold
​Mingla er navnet på en ny app, der gør det nemmere for erhvervslivet at netværke på årets Folkemøde.
​Mingla er navnet på en ny app, der gør det nemmere for erhvervslivet at netværke på årets Folkemøde.

Nyhed -

Tinder for erhvervslivet: Ny app gør det nemt at netværke på Folkemødet

Mingla er navnet på en ny app, der gør det nemmere for erhvervslivet at netværke på årets Folkemøde. Det er PR-bureauet Holm Kommunikation, der lancerer appen, og ligesom med dating-appen Tinder kan man på Mingla swipe til højre og venstre, indtil man finder det helt rigtige match.

Fra den 15. juni gæster tusindvis af journalister, politikere, NGO’er og lobbyister Folkemødet på Bornholm. Traditionen tro vil deltagerne bruge begivenheden til at skabe kontakter og netværk, og en ny app skal gøre det nemmere for dem at finde det helt rigtige match.

Appen hedder Mingla og fungerer på samme måde som den populære dating-app Tinder. Man opretter en profil og kan herefter swipe til højre eller venstre alt efter, om man vil mødes med personerne eller ej. Er der et match, kan parterne aftale at mødes i den virkelige verden.

”Mingla er for organisationerne og erhvervslivet, hvad Tinder er for dating-livet, nemlig et effektivt værktøj, der giver brugerne mulighed for at møde relevante personer på en nem og overskuelig måde. Fremtidens måde at skabe professionelle kontakter på er i høj grad digital, og vi er glade for at kunne lancere appen på Folkemødet,” siger Mads Keilberg Johansen, der er digital chef i Holm Kommunikation.

Stort potentiale

Holm Kommunikation lancerer Mingla i samarbejde med det svenske kommunikationsbureau Millton Labs, der sidste år testede appen under Almedalsugen, der er den svenske pendant og inspirationskilde til Folkemødet på Bornholm.

Appen blev en stor succes blandt deltagerne, og flere end 4.000 oprettede en profil under eventen, hvilket resulterede i over 30.000 matches og over to millioner swipes. Holm Kommunikation håber på samme succes i Danmark.

”Mange professionelle Folkemøde-deltagere vil gerne bruge ugen på Bornholm til at udvide deres netværk. Men det kan være svært at planlægge de mange aftaler hjemmefra, så vi tror på, at Mingla kan gøre det nemmere at skabe kontakter, både digitalt og i den virkelige verden,” forklarer Mads Keilberg Johansen.

Mingla er gratis og kan downloades i App Store og Google Play.

For mere information, kontakt: Mads Keilberg Johansen, Digital Chef, Holm Kommunikation, tlf.: + 45 24 60 88 85, e-mail: mkj@holm.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk