Pressemeddelelse -

Parcelhusejere har travlt med at bygge nye garager og carporte

En ny carport eller garage er ikke kun en fordel i forhold til at parkere sine biler. Det er også et ekstra trumfkort, når parcelhuset engang skal sælges, vurderer Nybolig. Antallet af nye carporte og garager er stigende.

Skal familiens bil beskyttes mod vind og vejr, så få bygget en garage eller en carport. Noget tyder på, at landets tømrerfirmaer og gør det selv-folk har haft travlt de seneste år med netop at opføre carporte og garager i landets parcelhuskvarterer. Siden 2018 er der nemlig blevet bygget over 20.000 nye carporte og garager, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Det vækstende byggeri af sekundære bygninger er udtryk for en positiv udvikling i landets parcelhuskvarterer, vurderer Nybolig i sin analyse.

-De mange nye carporte og garager er et udtryk for bundsolide danske husholdninger, hvor værdistigningerne også har gjort det muligt at optimere mange boliger med den ekstra luksus, det er at kunne parkere sin bil under tag, siger Alexander Falck Winther, der er Nybolig pressechef.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig står carporte og især garager i høj kurs, når boligen engang skal sælges.

-Når man engang skal sælge sit hus, har man ekstra gode kort på hånden, hvis man også i salgsopstillingen kan anføre en carport eller en garage. Og helst til to biler, som mange husstande efterhånden råder over, siger Alexander Falck Winther.

Han understreger dog, at det er afgørende, at man også vedligeholder sin carport eller garage, så den fremstår indbydende.

-En carport eller garage er typisk noget af det første, man møder, når man ankommer til et parcelhus, så fremstår den velholdt og nymalet, starter en fremvisning i reglen godt, hvorimod en dårlig vedligeholdt carport giver et meget uheldigt førstehåndsindtryk, som nemt kan forplante sig til resten af boligen, siger Alexander Falck Winther, som grundet de stigende priser på byggematerialer forventer, at byggeriet af nye carporte og garage vil dale i intensitet.

Udvikling i bestanden af garager og carporte

2018 2019 2020 2021 2022
Garager 490.841 492.310 495.464 495.965 496.292
Carporte 573.178 577.751 583.143 586.395 589.261
I alt 1.064.019 1.070.061 1.078.607 1.082.360 1.085.553

Kilde: Danmarks Statistik
Enhed: antal (hele landet)

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Frederik Kragh Nielsen

Pressekontakt Pressechef, Nykredit Mægler +45 2448 6266

Relateret materiale