Gå til indhold
Equality Coffee er en kaffe for alle.
Equality Coffee er en kaffe for alle.

Pressemeddelelse -

Kaffe for kærlighed og inklusion

Når Copenhagen Pride i år hylder retten til forskellighed, bliver det med en god kop kaffe. Peter Larsen Kaffe lancerer Equality Coffee, der skal være udgangspunkt for dialog om kærlighed og inklusion for alle.

Peter Larsen Kaffe skyder den årlige Copenhagen Pride i gang med en ny kaffe på hylderne. Kaffen skal sætte fokus på lighed og kærlighed mellem mennesker på tværs af seksualitet, etnicitet, køn og religion. Af den grund, har kaffen fået navnet Equality Coffee.
Om baggrunden for Equality Coffee siger kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen:

”På festivaler har vi igennem mange år set, hvordan kaffe er i stand til at skabe relationer mellem mennesker, og nu tager vi et aktivt standpunkt ved at bruge emballage og produkt til at fremme en sag omkring inklusion og mangfoldighed, som vi bakker op om.”

Et partnerskab med mening
Kaffen er blevet til i samarbejde med organisationen Copenhagen 2021, der næste år afvikler WorldPride og EuroGames i København. Begivenhederne er de største af deres art og vil tiltrække tusindvis af mennesker fra hele verden, der vil konkurrere og marchere under mangfoldighedens faner.
Sammen vil Copenhagen 2021 og Peter Larsen Kaffe i månederne op til den store mangfoldighedsfestival i 2021 sætte fokus på diversitet og lighed.

Blandt andet vil Peter Larsen Kaffe donere 1 krone for hver solgt pakke kaffe til Copenhagen 2021.

Lighed for alle
Fremadrettet vil Peter Larsen Kaffe lægge endnu mere fokus på lighed mellem mennesker, hvilket blandt andet vil komme til udtryk gennem forskellige partnerskaber.

”Vi vil have ensomhed og ulighed på dagsordenen, fordi det er en del af fundamentet for, at vi kan udvikle os og trives som samfund. Vi arbejder målrettet med FN’s Verdensmål, og det her er en vigtig del af vores bidrag til mål nummer 10, som handler om mindre ulighed mellem mennesker,” understreger Lars Aaen Thøgersen.

Equality coffee kan smages ved flere lejligheder under årets Copenhagen Pride på Rådhuspladsen og findes på hylden i uge 34 i Netto.

Related links

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark