Gå til indhold
Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Malmø stad, Dansk Erhverv og Arbetsformedlingen i Sverige afholder sammen jobmesse i Malmø den 27. oktober for 15 store danske virksomheder og 600 svenske jobsøgende.
Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Malmø stad, Dansk Erhverv og Arbetsformedlingen i Sverige afholder sammen jobmesse i Malmø den 27. oktober for 15 store danske virksomheder og 600 svenske jobsøgende.

Pressemeddelelse -

Ny dansk-svensk jobmesse ser dagens lys

Svensk udbud og dansk efterspørgsel. Så simpelt kan det siges. Der er akut mangel på arbejdskraft i Danmark. Særligt service, hotel og restaurant, lager og logistikfagene er hårdt ramt. I Skånes len var der i august cirka 65.000 ledige.

Med opbakning fra landenes regeringer har Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Malmø stad, Dansk Erhverv og Arbetsformedlingen sammen sat sig for at løse dette problem ved at skabe en jobmesse i Malmø den 27. oktober, hvor 15 store danske virksomheder skal matches med 600 jobsøgende fra Sydsverige.

Jobmessen er vigtig fordi

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København:

  • "Situationen efter corona kalder på handling, for vores virksomheder har brug for flere dygtige medarbejdere. Derfor har jeg sammen med Greater Copenhagen taget initiativ til at styrke samarbejdet på tværs af Øresund. Jeg håber virkelig, at ledige og studerende i Malmø og omegn vil overveje at søge job i København, hvor de skal være mere end velkomne. Der er masser af spændende jobmuligheder lige nu og gode chancer for at opleve det kollegiale fællesskab, vi er kendt for. Vores opgave er, at bygge en stærk bro mellem det danske og det svenske arbejdsmarked, og her er jobmessen et vigtigt skridt på vejen. Sammen er vi stærkere”

Sedat Arif, kommunalråd för arbetsmarknad och socialtjänst i Malmö stad:

  • ” Vi er nødt til at øge tempoet i genstarten efter pandemien. Mange Malmøboere søger arbejde, samtidig med at arbejdsgivere i København skriger efter arbejdskraft. For mig er det oplagt, at vi skal udnytte den mulighed til fulde. Greater Copenhagens initiativ til en jobmesse kunne ikke komme på et bedre tidspunkt”

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv:

  • ”Københavnske virksomheder har brug for gode folk. Vi ser, at restauranter holder lukkedage, og hoteller holder værelser lukket, fordi de ikke kan skaffe personale nok. Det er skidt. Derfor er jeg meget glad for og stolt over, at Dansk Erhverv spiller en rolle i at arrangere en jobmesse i Malmø. Det giver al god mening at sikre et match mellem svenske ledige og danske virksomheder, og det er en ægte win-win-situation for alle parter”.

Carolina Gianola, arbetsförmedlingschef i Malmö, Arbetsformedlingen:

  • Vi har en lang tradition for fremgangsrigt samarbejde i Öresundsregionen, og den kommende rekrutteringsmesse bliver en positiv "nystart" i dette arbejde. Forhåbentlig finder mange jobsøgende et job, og arbejdsgiverne finder den arbejdskraft, de har brug for”

Fakta om jobmessen:

  • Baggrund: Jobmessen er skabt i et samarbejde mellem Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Malmö stad, Arbejdsformidlingen, Dansk Erhverv og Øresunddirekt.
  • Dato: 27. oktober kl. 10-15
  • Adresse: Malmömässan, Mässgatan 6, 215 32 Malmö
  • Deltagere: 15 store danske virksomheder som DHL, Post Nord, Salling m.fl. og 600 svenske jobsøgende
  • Infomøder: Øresunddirekt og Skånetrafiken afholder infomøder hhv. kl. 11 og kl. 14 om, hvad et arbejde i Danmark indebærer

Emner

Kategorier


Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Relateret materiale

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum