Nyhed -

​Sejergaardsskolen: ”Kan man sige nej til FN’s Verdensmål? – Det mener vi ikke”

Den frie og private Sejergaardsskolen på Midtsjælland vil være bæredygtig. Som led heri er skolen i gang med at blive ”2030 SKOLE” og certificeret inden for FN’s 17 Verdensmål.

Sejergaardsskolen, der er beliggende i Tølløse, består af en grundskoleafdeling og en efterskoleafdeling. Skolen er i gang med at blive certificeret som 2030 SKOLE, hvilket er et koncept udviklet af CHORA 2030, der er en organisation, hvis formål er at fremme det bæredygtige samfund i Danmark på tværs af sektorer. Skolen forpligter sig til at arbejde strategisk og ambitiøst med FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling og fremtid. Skolen skal tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling i et verdensmålsperspektiv både på skolen og gennem uddannelse af eleverne. Målet er inspirere eleverne til selv at bidrage og være med til at forbedre det samfund, de er del af.

Skolen kan opnå certificering, når der er lavet en 3-årig handleplan for verdensmålsindsatsen og implementeringen er påbegyndt. Da der er stor forskel på skoler, aftales de præcise minimumskrav individuelt, så de giver mening for hver enkelt institution.

Baggrunden for at blive 2030 SKOLE

Skolens bestyrelse tog fat i temaet om skolens ansvar over for Verdensmålene på baggrund af et ønske om at tydeliggøre det store sociale og samfundsmæssige ansvar, som skolen tager. Desuden mærkede skolen også en stigende interesse hos de ældste elever, der krævede, at skolen havde en holdning til emnet.

Skoleleder Eva Hede fortæller, at de på skolen besluttede sig for at beskæftige sig mere intensivt med Verdensmålene:

»Vi blev hurtigt klar over, at Verdensmålene var en sag, vi havde stor lyst til at fordybe os i og gøre en indsats for. Kan man overhovedet sige nej til et projekt, som kommer os alle sammen til gode i sidste ende – ikke mindst de næste generationer? Det mente vi ikke. For at det ikke bare skulle gå i alle retninger uden mål og mulighed for evaluering, besluttede vi også, at vi ville certificeres som bæredygtighedsskole – en såkaldt ”2030-SKOLE”. Det forpligtede os på indsatser i forskellige bestemte retninger; socialt, økonomisk og miljømæssigt«.

Skolens vej mod at blive 2030 SKOLE

I bestyrelsen blev der udarbejdet en vision for forløbet. Den blev præsenteret på et forældremøde i februar i år. Det var vigtigt for skolen at aktivere forældrene tidligt i processen, så de kunne og fortsat kan støtte op om elevernes og skolens arbejde med at opfylde Verdensmålene. Til mødet præsenterede også forældrene deres idéer til en handleplan:

»Der kom virkelig mange gode vinkler fra forældrene. Dem har bestyrelsen fået systematiseret og inddraget i skolens handleplan«, forklarer Eva Hede.

En fælles opgave

Skolen startede det egentlige arbejde med at implementere tiltagene i hverdagen i august. Som del af skolens 125-års jubilæum afholdt skolen en temauge om bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål. Målet med temaugen var, at eleverne skulle have en grundig indføring i bæredygtighed og Verdensmål. Det var særligt vigtigt, at temaugen satte gang i bevidstheden om egen adfærd og muligheder for ændringer hos både elever og forældre, fortæller Eva Hede. Hun understreger, at det er en fælles opgave:

»Med jubilæet hyldede vi både det forgangne og historiske og satte gang i nye tanker, der kan danne afsæt for et nyt mindset omkring bæredygtighed. Det vil kræve ændret adfærd hos både elever, forældre, lærere, pædagoger, pedeller, køkkenpersonale, IT-medarbejder, kontorpersonale m.fl. Så alle skal til bordet og tage ansvar for, at vi lykkes med opgaven«.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • socialt ansvar
  • værdier
  • samfundsansvar
  • privatskoler
  • frie grundskoler
  • faglighed
  • dannelse
  • danmarks private skoler
  • fn's verdensmål
  • verdensmålene
  • 2030 skole
  • tølløse
  • midtsjælland
  • sejergaardsskolen

Kontakt

Relateret materiale

  • Samarbejde mellem kommune og privatskole: ”Vi udvikler i fællesskab”

    Der er en række krav til kommuner og til de frie grundskoler, når det kommer til samarbejdet om elevers læring og trivsel. Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets kvalitet. I Sorø har kommune, folkeskoler og privatskole et stærkt samarbejde, men det har krævet en indsats fra alle involverede at nå dertil, lyder det fra privatskolens leder, Nanna Øhrgaard.

  • De private skoler giver 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

  • Skolen og omverdenen | Samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Befolkningen mener, at skoler bør tage samfundsansvar. Det viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen viser også, at befolkninger forventer, at skoler bidrager til at løse globale og lokale samfundsmæssige udfordringer. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Skolerne arbejder for at gavne samfundet som helhed. Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    ​Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har lavet et anderledes fag: ”Sprog i spil”. Skolen vil understøtte den kulturelle mangfoldighed ved at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog. Skolen ønsker at udvikle elevernes sproglige kompetencer til gavn for udbyttet af den generelle undervisning, men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.

  • Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

    Da de på Stenhus Kostskole, en privatskole i Holbæk, ville udbyde kinesisk som fag for 15 år siden, blev der rynket en anelse på næserne rundt omkring i skoleverden. Det har ændret sig. I dag er Stenhus Kostskole i førersædet på området og deler gerne ud af viden og erfaringer.

  • Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    ​På Østerbro i København ligger privatskolen Institut Sankt Joseph. Her påtager eleverne sig ulønnet socialt arbejde som en obligatorisk del af deres skolegang. Det kan være arbejde på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv.

  • ​Mariagerfjord Idrætsskole styrker det lokale foreningsliv

    Den frie og private grundskole Mariagerfjord Idrætsskole samarbejder med lokale aktører for at skabe et stærkt lokalt foreningsliv, som er til gavn for hele lokalområdet. Skolen lader lokale foreninger benytte skolens faciliteter og har inviteret foreningslivet med ind i en styregruppe i udviklingen af faciliteterne. Eleverne lærer i undervisningen også at bidrage til foreningsliv og fællesskab.

  • ​Herlufsholm: Både skolen og eleverne skal være med til at gøre en forskel

    Den traditionsrige Herlufsholm Skole har en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og vil samtidig give flere unge muligheden for at tage en ungdomsuddannelse hos dem. Derfor tilbyder skolen et fuldt betalt 3-årigt ophold til unge, hvis forældre ikke har råd.

  • C. la Cours Skole: Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

    Skoler skal give eleverne kompetencer til at klare sig nu og i fremtiden. Samtidig skal skoler motivere eleverne til uddannelse og arbejde og vise, at der forskellige veje i uddannelses- og jobvalg. Elevernes valg skal træffes på et oplyst grundlag. Det har den frie og private grundskole, C la Cours Skole i Randers, fokus på – bl.a. i deres 10. klassestilbud. Læs mere om dette i artiklen.